Den gode historie i SFO’en

Vi har her samlet en perlerække af kommentarer og brudstykker af samtaler. Dejlig og også sjov læsning  🙂
Der er ikke anvendt de rigtige navne.

Benjamin, elev i før-skolen

”Mor, ved du hvad, jeg er kommet i klasse med alle mine kammerater”. 

Rikke, mor til Benjamin

”Det føles enormt trygt at sende sit barn i skole, fordi han kender de voksne og sine klassekammerater.”

Hørt i garderoben

“Mor, jeg vil hellere i Danmarksparken med Karina i morgen end hjem til farmor.”

Øej, jeg har lært…

“Jeg har lært at komme op på armgangen i år – det kunne jeg ikke i 0. klasse.”

To drenge, der nu går i 4.klasse

Drengene sidder på en trappe og laver lektier. De observerer deres gamle primærpædagog med de nye 0. klasser, der skal til at lære alle de nye rutiner.

De smiler og siger til pædagogen: “Jeg håber ikke, vi var ligeså besværlige”  🙂

Malthe elsker workshop – og Lærke

Malthe fra 3.A og nogle andre drenge og piger er i workshoppen. Malthe har lige lagt sidste hånd på at male et “gipsblad” og udbryder:”Ohhh Amra, jeg elsker at være i workshoppen.”Hvorfor gør du det”, spørger jeg. “Fordi man kan så lave mange kreative ting, og det elsker jeg …især Lærke.”

SFO’en “hænger ved”

“Lotte, hvornår kommer du og skal være vikar i klassen – vi savner dig”. Når jeg møder elever også i de større klasser, bliver jeg mødt med knus og kram fra dem. Selvom de nu er teenagere, så føles det fortsat helt naturligt, at deres primærpædagog fra SFO’en får et kram.

Lasse og Mikkel: “Fokus, fokus”

Vi er på vej op til SFO´en. Lasse og Mikkel har førerpositionen og har ansvaret for, at vi alle er samlet i en flok med 2 på række.

Da vi nærmer os SFO´en bliver jeg opmærksom på, hvad det er, de siger til gruppen. De bruger præcis de ordvalg, jeg gør, når vi færdes i trafikken. Da jeg spørger hvorfor, forklarer de grinende, at de var blevet enige om, at de ville lege Dorthe idag, og derfor lød det hele tiden: Fokus, fokus, jeg står her ikke for at blive kørt over – og mange andre fraser. Så er det måske, at jeg skal overveje nye ordvalg  🙂

Monika, mor til Mathias i før-skolen

”Absolut fantastisk, at de to primære pædagoger er der om morgenen, når barnet afleveres, samt at de også er der om eftermiddagen, når barnet hentes.”

Mor til Laura 3.B

“Vi glæder os sådan til, at Laura skal være med til madpakkeværksted, så vi kan få nogle gode ideer. Hun vil nemlig selv til at smøre sin madpakker”

Tak fra et forældre par

“Tak for det store arbejde, I har gjort med (navn). Vi har fået en gladere og mere social dreng, som har rykket sig rigtigt meget det sidste år.

Vi ved, at dette ikke har været muligt uden jeres hjælp og forståelse”.

Tilde: “Moar, moar…”

Vi er på vej til SFO´en, og der samtales livligt, alt i mens koncentrationen omkring trafik er i højsæde. Da vi ankommer til SFO´en, har Tilde noget meget vigtigt, hun vil fortælle mig og henvender sig med ordenene: Moar, moar. Jeg vender mig smilende mod hende.

Hun gentager ordet Moar og begynder at fortælle, men stopper så op, da hun kan se, jeg smiler det største smil. Nåh ja, siger hun. Du er jo ikke min mor. Du er jo Dorthe. Ja svarer jeg, men du og de andre fra klassen vil også altid være mine børn.

Det ved jeg godt, siger hun glad og fortæller historien færdig, så hun kan komme ud og lege med vennerne.

Noah, før-skolen

”De voksne er søde, for man ved altid, hvad de mener, og hvad de vil have, at man skal gøre”.

“Den bedste mad”

“Jeg elsker at komme i SFO’en – især om tirsdagen og torsdagen, for der får vi café. og Lene laver den bedste mad.”

Jasmin 3.A

Vi sidder og sludrer lidt i cafeen, og Jasmin udbryder: “Der findes ingen andre SFO’er som den her, hvor man kan få cafe, og hvor der er så mange aktiviteter – ville ønske jeg aldrig skulle stoppe”.

Fra stille pige til MPG

Pigen, der nu går i 2.A, var en stille og forsigtig pige, som ikke turde stå på en scene. Alligevel endte hun på scenen med violin og sang samt danseoptræden ved SFO’ens MGP. En stor personlig succes.