Orkestertur oktober 2016

Fantastisk musiktur til Zwolle

Midt i oktober var vores skoleorkester på koncerttur til den smukke hollandske by Zwolle, der har 115.000 indbyggere.

Vi spillede en række koncerter, bl.a. for 1.100 elever på gymnasiet Meander College, på to forskellige folkeskoler i Zwolle samt ved et stort byløb, der hedder ”Stadshagen Run”.

Vi blev taget fantastisk imod, da vi ankom til Zwolle – som nogle af billederne også viser – og i det hele taget var vores samvær og samarbejde med vores værter og de orkestre, vi mødte, en meget fin, lærerig og positiv oplevelse.

Udover det rent musikalske overværede vi bl.a. hollandsk-, drama-, musik-, fysik- og engelskundervisning.

Turen er et rigtigt godt eksempel på, at undervisning, musik- og kulturudveksling, læring og oplevelser spiller rigtigt fint sammen. Vi havde alle en fantastisk tur, og samtidig fik vi knyttet nogle værdifulde og musikalske venskabsbånd med vores værter i Zwolle.

Venlig hilsen Jens og Karin