Science Camp: 4. – 6. klasserne bygger raketter og svævefly

Luftens betvingere

66 elever fra 14 Randers-skoler var på ScienceCamp for 4.-6 klasse mandag d. 27 april.

4. klasserne lavede deres egen raket samt affyringsrampe. Raketten blev lavet af ugeblade, affyringsrampen bestod af elektrikerrør, tape og en sodavandsflaske. Imponerende hvor meget kraft der kunne overføres til raketten.

5. klasserne byggede deres eget svævefly af balsatræ. Der blev arbejdet med finmotorikken, da flyene skulle klippes, limes og udformes. Derefter blev flyet testet på prøvebanen, hvor placeringen af vingerne og vægten af cockpittet efterfølgende blev finjusteret for at få den svæveflyver, der kunne flyve længst.

6. klasserne byggede raketter, der blev affyret i skolegården sidst på dagen.

Det var til stor glæde for samtlige campere, som var meget imponerede over raketternes fart og højde.