Antimobbestrategi

Indledning
Som udgangspunkt mener vi, at vores værdigrundlag og menneskesyn sikrer en tryg og god ramme omkring eleverne. Vores skarpe fokus på elevernes læring og udvikling (fagligt, personligt og socialt) er ligeledes med til at sikre en god trivsel – da god trivsel er en afgørende forudsætning for et optimalt læringsmiljø.

Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Vi ønsker at vedblive med at have et miljø, hvor man som elev kan trives og udvikle sig i en ramme, som er præget af tryghed, gensidig respekt og tolerance. Hele vores grundlæggende forståelse af sammenhængen mellem læring og trivsel gør, at mobning på ingen måde kan tolereres.

Hvad forstår vi ved trivsel?
Trivsel er, når man befinder sig i et miljø, præget af gensidig respekt, tryghed, interesse, glæde og harmoni. Eleverne skal opleve et trygt og godt miljø med fokus på udvikling og læring. Vi skriver os ind i en forståelse af, at ”kun der, hvor børn kan føle sig trygge, gror det, de gamle kaldte for lykke”. Vi ser trivsel som en ”ikke statisk” størrelse, men som noget, der skal have daglig fokus. Af den grund er sikring af trivsel også en proces, der til stadighed er i bevægelse.

Hvad forstår vi ved mobning?
Mobning er, når en person gentagne gange over en vis tid bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer eller udelukkes fra et socialt fællesskab.

Hvad forstår vi ved konflikter?
Konflikter definerer vi som: ”når to eller flere personers modstridende interesser eller behov støder sammen”.

Hvad gør vi for at forebygge mobning?
Som nævnt har vores værdigrundlag, menneskesyn og konstante arbejde for at skabe optimale læringsmiljøer afsæt i forståelsen af, at god læring kræver god trivsel. Forståelsen af sammenhængen mellem god læring og god trivsel er en integreret del af vores dagligdag, vores undervisning, vores samarbejde med forældre etc.

Allerede ved optagelsessamtalen mellem eleven/familien og skolens ledelse får forældre og elever gennemgået skolens formålsparagraf, der bl.a. handler om at have en positiv holdning til skolearbejdet og om at have respekt for andres egenart og personlige værdighed. Forældrene underskriver efterfølgende, at de aktivt kan tilslutte sig formålsparagraffens indhold.

Som andre eksempler kan nævnes skoleårets start med afholdelse af trivselsdage (hvor årets arbejde kortlægges og der genopfriskes ”regler og retningslinjer”), trivselstimerne, der er faste på skoleskemaet, samt de mange dialogbaserede udviklingstrin i vores evalueringsproces med fokus på trivsel og antimobning. Læs evt. mere senere i teksten.

Vi gør som skole rigtig meget ud af at sikre et godt og trygt samarbejde mellem skole og hjem. Det betyder, at det værdimæssige grundlag er på plads og klart defineret for alle.

Det vigtigste forebyggelsesarbejde for at udvikle og forbedre elevernes trivsel – og dermed minimere risikoen for mobning – foregår i klasselokalet og i skolegården, hvor det er væsentligt, at eleverne lærer at acceptere forskelligheder, og hvor de mødes af tydelige voksne, der er klar til at gribe ind, hvis det er nødvendigt.

Arbejdet med elevernes trivsel foregår imidlertid også i mange andre sammenhænge – bl.a. i hjemmet og i fritidslivet, og det er, som vi ser det, skolens opgave at have øje for elevens samlede situation. Vi forventer således, at eleverne opfører sig respektfuldt over for hinanden og over for alle andre både i og uden for skoletiden.

Vi tilbyder at stille krav
Under overskriften ”Vi tilbyder at stille krav” bliver det ved intromøder m.m. forklaret, at det naturligvis er menneskeligt at begå en fejl også på det adfærdsmæssige område, men det er ikke i orden at begå den samme fejl gentagne gange. Fejler man bevidst igen og igen, er der tale om handlinger, der er uforenelig med skolens formålsparagraf og værdisæt i øvrigt, og så har man med sin handling sat sig uden for fællesskabet.

Et tæt og forpligtende forældresamarbejde
Et tæt og gensidigt forpligtende forældresamarbejde sikrer en til stadighed positiv fremadrettet dialog. Vi venter ikke til de planlagte skole-hjemsamtaler, såfremt der opstår en problemstilling, der kalder på en indsats. Skole-hjem-samarbejdet hviler på en klar rollefordeling samt en indbyrdes forståelse af rettigheder og pligter.

Ressourcemedarbejder
Vi har som skole ansat en ”ressourcemedarbejder/supervisor”. Denne fuldtidsansatte medarbejder har sit vigtigste virke som tovholder og ”indsatsleder” i forhold til den forebyggende trivselsmæssige indsats i hele skoleforløbet – med specielt fokus på overbygning og udskoling (fra 12 – 16 år). Denne forebyggende indsats handler om mange forskellige elementer, men et af områderne er digital mobning, som vi har som et fremadrettet indsatsområde, da vi ser netop dette område som en af de største trivselsmæssige trusler. Derudover kan der aftales forskellige typer af forløb for enkeltelever, grupper eller for så vidt klasser, hvis der er behov for det. Skolens øvrige personale kan naturligvis ”sparre” med vores ressourcemedarbejder (og skolens ledelse naturligvis) om elevernes trivsel.

”Venskabsklasser”
 Formålet med venskabsklasserne er at give eleverne gode oplevelser med andre aldersgrupper end dem, de er vant til at omgås. For de yngste elever drejer det sig om at få kendskab til nogle ældre elever på skolen, så de kan føle sig mere trygge ved de store. For de ældste gælder det om, at de skal lære at tage hensyn til de små. For begge parters vedkommende skulle der også gerne være et fagligt udbytte af samarbejdet. 5. klasserne adopterer en børnehaveklasse, og de fortsætter samarbejdet indtil de går i 4. og 9. Der er ikke en fast køreplan for, hvilke arrangementer klasserne skal lave sammen i løbet af skoleåret. Det er op til klasselærerne/klasseteamet at beslutte. Det forventes dog, at der er flere initiativer hvert år.

”Hytteture/lejrskoler – skolerejser m.m.”
Hytteture og lejrskoler er en fast integreret del af skolens hverdag. Eleverne kommer i løbet af deres skoletid på en række udflugter med overnatninger. Hvert andet år tager hele indskolingen på storlejr, hvor man er sammen ”dag og nat”, og hvor man arbejder på tværs af årgangene. I 6. klasse er eleverne på lejskole i august/september (typisk til Bornholm), hvor det trivselsmæssige på tværs af alle tre klasser er det vigtigste. Den sociale kapital, der genereres ved denne tur, bruges til at sikre trivsel og sammenhold i årets løb, men også i forhold til tidspunktet, hvor der skal dannes nye 7. klasser. Alle elever kommer i nye 7. klasser, hvor vi indsluser 125 nye elever. For at sikre den gode start mødes alle nye elever til 7. klasse til et ”kom godt i gang arrangement”, som typisk afvikles i marts.

Alle nye 7. klasser tager på en ”ryste sammen tur”, hvor fokus er opstilling af sociale kontrakter. I 8. klasser tager man også på lejrskole til enten København eller Berlin. Formålet med disse ture er ud over det oplagt kulturelle også social sikring. For elever i 10. klase er der arrangeret en udlandstur / en adventure-tur, hvor fokus også er samarbejde og trivsel.

At rejse sammen og få mange fælles oplevelser er jo det man får på lejrskolerne. Der er, som vi ser det, ingen tvivl om, at det styrker det sociale netværk i klassen, fordi eleverne får lov til at møde hinanden under andre forhold, end dem de er vant til i klasselokalet. Der er derfor tale om en ”social dannelsesrejse”, som vi tillægger betydelig værdi.

Trivselsdage
Alle klasser indleder skoleåret med to trivselsdage, hvor der i en del af lektionerne er flere lærere på klassen. Dagenes formål er at skabe en fælles forståelse af vigtigheden i at passe godt på hinanden og skabe den gode ramme om det forpligtende fællesskab. Året afsluttes i øvrigt med en 4 ugers periode, hvor den skemalagte undervisning er omlagt, så der skabes mulighed for at få sat de sidste faglige indsatser på plads, men hvor der også er tid til at få klassens ”trivselsmæssige formbarometer” afstemt, så eleverne er klar til at gå på ferie med en god trivsel – og ikke mindst, at de er klar til at møde det nye skoleårs udfordringer. Skolens formålsparagraf gennemgås og italesættes.

Opfølgning på nye elever
Som en stor ”indslusningsskole” ved vi, at det til tider kan være svært at starte på en ny skole. Det er derfor fast procedure, at ledelsen og klasselærer/teams har en særlig fokus på nye elever i opstarten. Formålet hermed er at sikre, at alle elever føler sig velkomne og accepterede, og eventuelt at kunne reagere, hvis der er forhold, der ikke fungerer optimalt. Forældremøder i slutningen af maj og i slutningen af august har fast fokus på trivsel specielt hos nye elever. Et tæt og forpligtende skole – hjemsamarbejde er med til at sikre, at vi får fat i evt. mistrivsel på et meget tidligt tidspunkt.

Arrangementer på tværs af klasserne
Randers Realskole er en stor skole med en gennemsnitlig klassekvotient på 25 elever. Det er væsentligt for skolen, at eleverne alligevel ”kender” hinanden og respekterer hinanden. Indskolingen mødes til morgensang hver fredag. Mellemtrinnet og udskolingen mødes jævnligt til fællessamlinger hen over året, hvor forskellige temaer – bl.a. den digitale udfordring – tages op. Hele skolen samles derudover til motions-, idræts- og temadage.

Teammøder – sygesamtaler – evaluering m.m.
Der afvikles kontinuerlige lærerteammøder, hvor der er fokus på den enkelte elev og på klassen som et forpligtende fællesskab. De hyppige møder har til formål at sikre en kontinuerligt fokus på den enkelte elev. Er der grundlag for ”bekymring”, tages der kontakt til ledelse og forældre, så vi sikrer en fælles forståelse og indsats.

Når en elev har mere end 10 sygedage i løbet af et halvt skoleår, tager klasselæreren kontakt til forældrene for at høre, om fraværet har bund i en eller anden form for mistrivsel i skole/hjem.

Et digitaliseret evalueringssystem har trivsel og kammeratskab som et væsentligt omdrejningspunkt. Vi får derfor mindst to gange om året skriftlig dokumentation på elevernes egen vurdering af deres overordnede trivsel. Fravær er i øvrigt altid et tema ved skole-hjemsamtalerne. Grundlæggende italesætter vi, som skrevet før, behovet for et tæt skole-hjem-samarbejde ud fra holdningen om, at problemstillinger, der opdages tidligt, er lettere at løse.

Undervisningsmiljøvurdering
Udarbejdelse af undervisningsmiljøvurdering (UMV) i samarbejde med elevrådet sker hvert 2. år (kravet er hvert 3. år). Resultater og handleplan kan ses på skolens hjemmeside. Vi vurderer pt., om vi skal lave denne vurdering hvert år.

SFO Realia
Der arbejdes med trivsel i SFO’en ved at skabe tryghed i dagligdagen, gennem åbenhed, klare forventninger, tydelige dialoger samt omsorg og nærvær. Der arbejdes med, at børn som har været i konflikt, har tillid til, at de voksne hjælper dem med både konflikter og konflikthåndtering. Har nogle børn været i konflikt med hinanden, taler en voksen og børnene konflikten igennem umiddelbart efter og sammen findes en løsning. Der arrangeres legeaftaler fra 0.- 2. klasse for at højne trivslen og forståelsen af, at det er vigtigt, at alle kan lege sammen og lære hinanden bedre at kende også uden for skoletid.

Trivsel – læseplaner
På alle klassetrin er der udarbejdet læseplaner, som med progression sætter fokus på, hvad der kan være medvirkende til at sikre den gode trivsel i klassen.

Hvad gør vi konkret, når mobning er konstateret?
Hvordan sikrer vi os, at mobningen ikke gentager sig?

Det vil altid være et individuelt skøn og en vurdering af den konkrete situation. Klasselæreren orienterer naturligvis sit team og ledelsen, de implicerede børns forældre og måske SFO. Når hændelsen er afdækket, lægges der en plan sammen skolens ledelse. ”De/n skyldige” og forældre indkaldes til møde med klasselærer og (evt.) skolens ledelse, hvor problemstillingen gennemgås.

På Randers Realskole er mobning en tilsidesættelse af skolens formålsparagraf og af den grund så alvorligt, at det er en reel trussel mod det fremadrettede samarbejde. Af den grund når vi oftest til enighed. De/n skyldige og den forurettede skal herefter mødes, hvor der laves en handlingsplan, som sikrer, at forholdet mellem parterne harmoniseres. Eventuelle foranstaltninger/sanktioner tydeliggøres, ligesom fremtidsscenarier opstilles, hvis mobningen mod forventning ikke ophører.

Klassen orienteres og medinddrages altid i konflikten, når forholdet mellem parterne er løst og genetableret. Klassefællesskabet forpligter således også på den måde, at klassens elever skal være med til at sikre, at en lignende situation ikke opstår på ny.

Forældregruppen orienteres også generelt herefter om konfliktens karakter samt om, hvordan de evt. kan være med til at bakke op om klassens fortsatte trivsel ved også at tage snakken derhjemme.

Ledelsen skal udarbejde handlingsplan senest 10 arbejdsdage efter, at der er modtaget oplysning om problemet. De berørte medarbejdere, elever og forældre skal informeres om indholdet af handleplanen og eventuelle (midlertidige) foranstaltninger. Det aftales, hvordan der skal følges op på handleplanen. Handleplanen kan revideres efter behov.

Hvordan inddrager vi forældrene i arbejdet for at fremme den sociale trivsel og modvirke mobning?
Vi er en holdningsskole med et stærkt forankret værdigrundlag. Vi italesætter ofte værdigrundlaget, fordi vi netop ser dette grundlag som et stærk værn mod netop mobning.

Forældrene betragter vi som en afgørende vigtig ressource i forhold til at skabe god trivsel i klassen. Derfor er det vigtigt for alle og glædeligt, at alle forældrene tager del i elevernes skoleliv ved at deltage positivt og aktivt i diverse arrangementer.

Der er et særdeles tæt samarbejde mellem skole og SFO, hvor pædagoger og lærere er integreret i hinandens arbejde, og hvor der er timemæssige overlap. Personalet i SFO’en er derfor også i løbende dialog med forældrene og prioriterer at bruge den nødvendige tid i det daglige til at tale med forældrene. Personalet informerer både forældrene om elevernes trivsel og mistrivsel. Det vægtes højt at samarbejde med forældrene om at løse problemerne, når de opstår.

Masser af muligheder, få regler, men et afgørende ansvar.
Vi ser os selv som en stor skole med masser af muligheder såvel fagligt som socialt. Vores regler er få, og kan egentlig skæres ned til to: Eleverne skal passe godt på hinanden, og så skal de i øvrigt gøre deres skolearbejde, så godt som de kan.

Når reglerne således er få, er de til gengæld ufravigelige. Den enkelte og fællesskabets trivsel er dybt afhængig af, at man som elev og forælder ved, at man har ansvar for hinanden. Svigter man ansvaret, svigter man fællesskabet, og udviser man eksempelvis manglende respekt for andres egenart, har man reelt set taget afstand fra skolens formålsparagraf og dermed opsagt sit samarbejde med skolen.