Til forsiden
 
 
 
Elever fra Randers Realskole vinder robotkonkurrence i FIRST LEGO League 2009
7. november var et hold fra Randers Ungdomsskole i Århus for at deltage i FIRST LEGO League, en teknologiturnering for børn og unge i alderen 10-16 år. De 9 elever fra Randers Realskole var sammen med deres lærer Erik Risbjerg i Århus for at deltage med deres selvbyggede robot.

Skandinavisk finale i Sverige
Udover en andenplads for robotkørsel, en byggepris for mest veludførte robot samt en konkurrentpris, valgt af modstanderne, vandt holdet den samlede FLL Champions pris
- og dermed retten til at deltage i den skandinaviske finale i Eskilstuna 28. november.

Verdensmesterskabet i Atlanta, USA
FIRST LEGO League er en verdensomspændende konkurrence, hvor leg og læring går hånd i hånd med design, kreativitet og samarbejde. I modsætning til traditionel opgaveløsning, hvor der findes et entydigt facit, kræver FLL en procesorienteret problemløsning, hvor man eksperimenterer og undervejs i projektet lærer af både fejl og succes'er. Holdets dygtighed i disse discipliner har foreløbig ført dem til den skandinaviske finale i Sverige. Hvis de også vinder her, venter den globale finale i Atlanta, USA. Vi ønsker dem held og lykke.

 

Randers Realskole    Fabers Allé 3    8900 Randers C    Tel. 8712 3230    Fax 8712 3238    info@randers-realskole.dk