2001. Før-skole i SFO’en. Fokus: Trivsel

Der indføres tidlig skolestart i SFO

I 2001 indførte skolen, at eleverne i de nye 0. klasser skulle begynde i SFO’en allerede 1. april.

Børnene kunne med dette tiltag finde sig til rette i deres omgivelser og lære deres kommende klassekammerater at kende. I tidsperioden op til sommerferien fik børnene også besøg af deres kommende lærere, der sammen med pædagogerne havde fokus på sproglig opmærksomhed, bogstavindlæring og andre faglige aktiviteter.

Når børnene så begyndte “rigtigt” i skolen efter sommerferien, var de allerede “på plads” med SFO, kammerater pædagoger og lærere – og kunne dermed hurtigt tage fat på en mere dedikeret undervisning.

Fra 2008 også med mere fagligt indhold

I dag begynder skolestart i SFO allerede i marts, og fra 2008 fik førskole-forløbet en endnu mere fagligt orienteret tilgang: Det handler stadig om tryghed, trivsel og venskaber, men samtidig har skolen et mål om, at eleverne allerede inden sommerferien skal have en positiv oplevelse af bogstavernes og tallenes forunderlige verden.

Vi har derfor elevernes kommende børnehaveklasselærer, dansklærer, matematiklærer og musiklærer til at lave konkrete undervisningsforløb i perioden op til sommerferien.

Ligeledes har vi tilknyttet skolens læsekonsulent og fysioterapeut for at vurdere, om enkelte elever har brug for individuel hjælp.

Fokus på trivsel: Om sorg og krise

Blandt de mange gode tiltag for børnegruppen var også en stigende opmærksomhed på “Sorg og Krise”, hvor der i 2007 startes initiativer for de yngste elever (og deres forældre). Dette sker i forlængelse af, at mere end 25 kolleger har taget det udvidede kursus i håndtering af krise og sorg.

I 2009 udvides med “Oasen” og skilsmissegrupper, der etableres sammen en decideret sorg- og krisepolitik. Efterfølgende er tilsvarende tilbud udvidet til også 4.-6. klasse med “Pusterummet” samt udskolingen med “Frirummet”. Der er udarbejdet pjecer med skolens tilbud på alle disse områder.