Johannes Harbo: 1940-1977 (1907-1989)
Johannes Harbo (født 3. marts 1907) tog selv sin præliminæreksamen på Randers Realskole i 1923.
Efter lærereksamen fra Gedved Seminarium og 1 års læreransættelse ved Bælum Højskole vendte han tilbage som lærer på Randers Realskole i 1929 – og forblev der resten af sin arbejdstid.
I 1940 købte han skolen af Christian Christensen-Dalsgaard og forblev med stor succes bestyrer af skolen de næste 37 år.
Download interview fra årsskrift 2018 med Jørgen Harbo, søn af Johannes Harbo, hvor han fortæller om sin tid på skolen, anekdoter om sin far m.m.
Christensen-Dalsgaard sælger skolen til Johannes Harbo
Efter 42 år som skolebestyrer solgte Christensen-Dalsgaard Randers Realskole til Johannes Harbo i 1940. 1930’erne krise havde sat sit præg på skolen, der med en tilbagegang i elevtallet nu var på ca. 130 elever. Skolens grundlæggende værdier var dog stort set uændrede, og det gav Johannes Harbo et godt afsæt for at videreudvikle skolen. Det gjorde han med meget stor succes igennem de kommende 37 år, hvor skolen på sit højeste havde ca. 850 elever.
Stor skole – store beslutninger
Udover at gøre Randers Realskole til en stor skole gennemførte Johannes Harbo også en række store omvæltninger for skolen – bl.a. den store flytning af skolen til Fabersvejens skole (Fabers Allé, nu Jensen Wærums Allé) og herunder hele den omstrukturering og omlægning til selvejende institution, der bl.a. var en udløber af amtsplanlægningen i slutningen af 50’erne og den nye skolelov fra 1958. Mere om dette i nedslag fra 1961.
Pædagogisk arv – fremadrettet forretningssyn
Johannes Harbos store succes beroede bl.a. på, at han på den ene side havde et skolemæssigt værdisæt, der langt hen ad vejen hvilede på Christensen-Dalsgaards syn på skole og undervisning – et forhold han i flere sammenhænge og artikler selv peger på.
På den anden side havde han også et udviklet forretningsmæssigt syn på det at drive skole – og denne kombination har været helt afgørende for skolens udvikling.
I anledning af Johannes Harbos 50 års fødselsdag bringer Randers Dagblad 2. marts 1957 en større artikel med et interview med Harbo, hvor han kommer omkring både sit værdimæssige og pædagogiske afsæt samt også sit forretningssyn på det at drive skole.
Nedenfor har vi gengivet nogle af de væsentligste synspunkter.
VÆRDIMÆSSIGE OG PÆDAGOGISKE HOLDNINGER:
Lær børnene at lære – ikke at huske
“Skolen maa først og fremmest lære børnene at lære frem for at lære dem at huske. Det er vigtigere, at børnenes vurderingsevne opøves, end at de kritikløst tilegner sig en masse dødt stof…” Dette synspunkt ligger også helt i forlængelse af Christensen-Dalsgaards holdninger til læring som beskrevet under Christian Christensen-Dalsgaard.
Betydningen af karakterer (/vidnesbyrd)
“Menneskets værdi vil altid for en del være bestemt af dets evner. Men i endnu højere grad af, hvorledes det forvalter de betroede pund. Når skolen giver et vidnesbyrd, udtaler den sig om to ting vedrørende personen: Om evner og menneskelighed. Der bør maaske nok lægges mest mærke til det sidste.” Dette synspunkt er også på linje med Christensen-Dalsgaards holdninger, som det kan læses under Dalsgaard i afsnittet: “Fokus på barnets karakter – ikke dets karakterbog”
At stille krav – differentieret undervisning
“Den trænede lærer kan variere kravene fra den ene elev til den anden…” og “en af skolens opgaver må være at give eleven den rette indstilling over for arbejdet, lære ham eller hende at kende glæden i arbejdet og ogsaa at kunne maale en menneskeværdi i en arbejdsindsats.”
HARBOS FORRETNINGSSYN PÅ SKOLEDRIFT:
Kunderne må have den bedst mulige betjening
Som nævnt beroede Harbos store succes med skolen på en kombination af gode skolemæssige værdier (delvis arvet fra Christensen-Dalsgaard) og samtidig en afgørende forståelse af privatskolen som en virksomhed, en forretning med kunder – kunder, der skal have den bedst mulige betjening.
I interviewet i Randers Dagblad 3. marts 1957 svarer Harbo på spørgsmålet, om en privatskole har mere kontakt med forældrene end den offentlige skole: “Det er den nødt til at have i kraft af dens struktur. Bl.a. i kraft af dette, at forældrene er direkte betalende og har sendt deres børn helt frivilligt netop til den skole”. Dette er præcis en holdning, vi stadig på skolen deler og siger.
Og han fortsætter: “Endvidere derigennem, at den private institutions eksistens er betinget af – som enhver anden forretnings – kundernes betjening.”
Socialt afbalanceret virksomhed
I et interview ved sin afgang i 1977 taler han også om, at skolens økonomiske forhold må være i orden, … skolen er også en forretning, der skal køre rundt. Samtidig understreger han, at det skal være en folkets skole for alle… altså en socialt afbalanceret virksomhed.