2019. Jubilæum og bygningsindvielse
Stor fejring af 150 års jubilæum
Skolen fejrede i 2019 sit 150 års jubilæum, og det nye skoleår blev indledt med fest og fejring for både nuværende og tidligere elever, ansatte og samarbejdspartnere. I vores årsskrift for 2019 udfolder vi arrangementerne i tekst og billeder.
Klik på billedet og download årsskriftet fra 2019, der havde fuldt fokus på skolens 150 års jubilæum.
Indvielse af den nye bygning på Fabersvej
I forbindelse med jubilæumsfejringen holdt skolen samtidig den officielle indvielse af den nye skolebygning på Fabersvej – det tidligere Amtssygehus. (Læs evt. mere om bygningsprojektet i tidligere historisk nedslag fra 2018 HER.)
Indvielsen blev holdt i det nye auditorie, som dannede de helt rigtige rammer for en dejlig eftermiddag. Skolens officielle talere var bestyrelsesformand Christian Bjørn og skoleleder Hans Myhrmann (billedet). Derudover var der taler fra Bo Mehl Jørgensen, skoleleder på Frederikssund Private Realskole og også næstformand for Danmarks Private Skoler samt Rene Juel fra AV-DAN.



