1869. Skolen grundlægges
I en lille notits i Randers Amtsavis 10. marts 1869 annoncerer cand. phil. Sophus Barfoed og lærer Kristian Wæde deres oprettelse af en drengeskole, hvor “der vil blive underviist i de almindelige Realfag”. (Notits fundet i Randers Stadsarkiv)
Dette er det første tegn, vi har kunnet finde på Randers Realskole, idet skolen er oprettet ved en sammenlægning med Barfoed og Wædes skole i løbet af 1869 – med Cand. Jur. H. St. Helms som skolebestyrer 1869-1879.
Billedet viser ejendommen ”Stillingsgaard” på hjørnet af Kirkegade og Lille Kirkestræde. Her havde skolen til huse i sine første år fra 1869 – 1874, hvor skolen flytter i nye lokaler på Lille Torv.
Ukendt fotograf. Datering i perioden 1915-1925. Randers Stadsarkiv
Cand. jur. Henrik Steffens Helms havde deltaget i krigen i 1864 som løjtnant, og efter en periode, hvor han bl.a. sammen med en ven bestyrede en privat realskole i Korsør, overtog han en privat skole i Randers, der var stærkt på retur – angiveligt på grund af dårlig ledelse.
To lærere fra denne nødlidende skole, cand. phil. Sophus Barfoed og lærer Kristian Wæde, havde forladt skolen og taget initiativ til at oprette en ny skole. Udover at tage et antal elever med sig fra deres tidligere skole annoncerede de også i bl.a. Randers Amtsavis 10. marts 1869 med oprettelsen af en ny skole, “hvor der vil blive underviist i de almindelige Realfag”. (Se billede af notitsen).
Henrik Steffens Helms, Sophus Barfoed og Kristian Wæde beslutter sig på et tidspunkt for en sammenlægning af de 2 skoler under navnet Randers Private Realskole. Skolen havde Henrik Steffens Helms som skolebestyrer i perioden 1869-1879.
I 1869 fra skolens start er der 25 elever, men allerede i 1870 er man 84 elever ved afslutningen af året.
I 1872 lykkes det for Helms at få skolen anerkendt som Randers’ første private eksamensskole med ministeriel tilladelse til “Realskoleafholdelse af lavere grad”. Tidligere skulle en sådan eksamen afholdes i København.
Skolen voksede i perioden, hvor Helms var skolebestyrer, til mere end 125 elever, men selv om skolen fik anerkendelse også fra byens skolemyndigheder, var det svært at få skolens økonomi til at hænge ordentlig sammen. Helms søgte derfor flere gange ministeriet om tilskud til skolemateriel, til forbedring af lærernes løn og til flere fripladser ved skolen (som han delvis selv understøttede af egne midler), men ministeriet ønskede ikke at give tilskud – bl.a. med begrundelse i politiske overvejelser om at fremme Almueskolen, forløberen for folkeskolen.
Den anstrengte økonomi har formodentlig været en del af forklaringen på, at han i 1879 vælger at sælge skolen og flytte til København.
Supplerende noter:
I de første ”årsskrifter”/skoleefterretninger bruges der megen plads og tid på appellere til loyalitet – at eleverne ikke skulker med hjemmenes accept, samt at de ikke bedes fri.
Der gives ikke statstilskud eller kommunetilskud på dette tidspunkt, og Helms argumenterer for nødvendigheden af tilskud fra staten, så alle har mulighed for at gå på skolen uanset rang.
Der bruges også tid på at forklare og ansøge om at få de nødvendige eksamensrettigheder i forhold til skoleformen. Helms skriver bl.a.: Der “lægges fortrinsvis vægt på de fag, som hovedsagelig udfordres når eleverne skulle træde ud i en praktisk virksomhed, – disse fag er er sprog, regning og tegning”. “Jeg ønsker som sagt helst eleverne i skolen, når de er henimod 6 år” – og de forlader den ved 14-15 års alderen.
Der gives karakterer hver dag, og de kommer med hjem om lørdagen.