Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

Bevar 10. klasse

550 elever fra 10. klasser samlet på Randers Realskole

Vi er blæst helt bagover….

Sikke et stort arbejde og sikke et imponerede resultat.

Vores 10. klasse fik afviklet fællesskabsdag under mottoet ”Bevar 10. klasse” for over 550 elever fra 10. klasser. Elever fra Hjørring Private Realskole, Klostermarksskolen fra Aalborg, Viborg private Realskole og Koch Skole fra Aarhus ankom i busser og var med til at gøre dagen helt magisk. Tak til lærere og ledere fra vores samarbejdsskoler – uden jeres opbakning kunne vi ikke lave en så vigtig dag for alle vores elever.

Der var fællesskab fra morgenstunden, hvor skolens areal var omdannet til et kæmpe eventområde, hvor samarbejdsøvelser, krea-café, fysisk aktivitet, pølser på grillen og meget andet dannede den perfekte ramme. Efterfølgende pitchede elever fra alle skolerne deres tanker om 10. klasse og ikke mindst, hvorfor vi skal bevare 10. klasse.

Den afsluttende debat omkring ”Bevar 10. klasse” var en fantastisk flot afrunding, hvor det på bedste vis demonstreret, at eleverne var forberedte og stillede politikerne det ene gode spørgsmål efter det andet.

Tak til politikerne for at stille op: Nina Mølbæk (SF), Michael Aastrup (V), Nick Zimmermann (DF), Malte Larsen (S), Katrine Robsøe (RV) og Emil Bentsen (KU).

En særlig tak til Ulrik Juul fra kommunikationsbureauet Feldskov & Juul, der som moderator fik etableret en fantastisk dialog mellem politikkerne og de unge. Det var spændende at opleve den intense stemning i hallen og mærke den store interesse og spørgeløst blandt elever. Vi er glade for, at vi med sådan en dag har kunnet give dem et talerør.

En kæmpe tak til alle vores dygtige elever, tak til de engagerende lærere i 10. klasse, til vores øvrige medarbejdere og afdelingsleder Martin Eriksen. I har via det store arbejde i de sidste mange dage endnu engang vist, at 10. klasse kan noget helt særligt. Fra skolens side er vi ekstremt stolte over, hvordan I er gået til opgaven med at arrangere dagen.

Vi følger op i næste uge med flere billeder og video fra dagen.

Se video og billeder nedenfor