CSR på Randers Realskole

Social ansvarlighed og samfundsansvar

CSR er en forkortelse for Corporate Social Responsibility. På dansk drejer det sig populært sagt om social ansvarlighed, bæredygtighed og ”samfundsansvar”. CSR handler om, at virksomheder udviser ansvarlighed i forhold til det omgivende samfund – f.eks. ansvarlighed og hensyntagen i forhold til menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima m.m.

Det handler om at drive sin forretning/virksomhed (eller institution) på en måde, så virksomheden ikke kun har fokus på sig selv og sin egen nytteværdi, men samtidig giver bedst mulig positiv værdi for mennesker, omgivelser, samfund og miljø.

Skolevirksomhed: Positiv CSR

Skolevirksomhed, d.v.s. det at drive en skole, har som sit ”forretningsgrundlag” at uddanne og danne børn og unge til at blive en aktiv og livsduelig del af samfundet. Skolens virke omfatter både almen viden, faglige kompetencer, kritisk sans, historisk forståelse, sociale kompetencer og meget andet. En sådan virksomhed rummer i sig selv qua sit virke, sin funktion og rolle, en meget stor grad af ”samfundsansvar”.

Skolernes positive ”samfundsansvar” knytter sig naturligvis især til den dannende og socialiserende funktion, som uddannelse og læring har, men herudover handler CSR også om, at skolerne skal forholde sig til f.eks. arbejdsforhold, miljø- og klimahensyn, sociale hensyn etc. Man kan med en vis ret endda påstå, at skolerne har en speciel forpligtelse til at udvise et godt eksempel for alle de unge mennesker. Disse forholder sig jo ikke kun til, hvad skolen forsøger at formidle, fortælle og forklare – de forholder sig også til, hvordan de voksne, lærerne, personale i øvrigt, institutionen som sådan, konkret selv forvalter sine værdier og meninger: Altså, hvordan de gode intentioner bliver til handling og konkret praksis.

Skoleleder Hans Myhrmann modtager på skolens vegne en CSR-pris for skolens arbejde for et rummeligt arbejdsmarked i Randers Kommune.

Randers Realskole, historie og CSR

Vi betragter Randers Realskole som en folkelig privatskole, og vi har gennem mange år haft fokus på rigtigt mange af de elementer og forhold, som CSR handler om. Vi har ikke nødvendigvis tidligere forholdt os til selve begrebet ”CSR”, men i vores virke og værdimæssige afsæt som uddannelsesinstitution, som formidler af viden, uddannelse og dannelse, der har vi udfoldet meget væsentlige dele af, hvad CSR sigter på: Social ansvarlighed og samfundsansvar.

Vi har netop fejret skolens 150 års jubilæum, og denne runde fødselsdag gav os anledning til at kigge tilbage i historien, og helt fra skolens start i 1869 har der – udover det naturlige fokus på uddannelse og dannelse – også været udvist socialt samfundsansvar, f.eks. i forhold til ”fripladser”, hvor allerede skolens grundlægger Henrik Steffens Helms og efterfølgende i høj grad også Christian Christensen-Dalsgaard lagde meget energi og mange ressourcer i at gøre det muligt for ”mindrebemidlede” også at kunne gå i skole.

Med oprettelsen af Randers Realskole fik borgerne i Randers og omegn et alternativ til den lokale latinskole. Det blev nu i højere grad muligt for børn, der ikke kom fra velstående familier, at tage en uddannelse og få en statsanerkendt eksamen.

Set fra et uddannelseshistorisk perspektiv har Randers Realskole – som også andre frie og private skoler – således haft stor betydning for en demokratisering i forhold til adgangen til uddannelse. Det har samtidig været et demokratisk og socialt pejlemærke, at alle elever skal have muligheden for at blive så dygtige, som de kan – uanset deres eller deres forældres sociale og økonomiske udgangspunkt.

Christian Christensen-Dalsgaard, skolebestyrer 1898-1940, var en visionær skolepersonlighed med en række moderne skoletanker og -tiltag. Læs evt. mere på vores historiske tidslinje

CSR-værdier som del af skolens værdigrundlag

I dag udfolder Randers Realskole en lang række CSR-mæssige tiltag, der ligger ud over det snævert skolemæssige virke med uddannelse og dannelse. Det vil vi gerne uddybe nedenfor. Vi er dog helt på det rene med, at selv om vi mener at have en ret betydelig CSR-mæssig ”kapital”, så betyder det ikke, at der ikke kan gøres mere. Der kan altid gøres mere, og det kan gøres bedre! Som alle andre forhold på skolen er CSR en dynamisk størrelse, og vi arbejder helt bevidst med konstant at udvikle vores arbejde som skole, vores læringsmiljøer, vores elevers muligheder og potentialer, vores positive aftryk på omverdenen generelt. Skolens hjemmeside afspejler generelt dette værdigrundlag, og i uddybningen nedenfor vil vi linke til enkelte udvalgte afsnit og områder på hjemmesiden.

Skolen har i 2009 oprettet en stilling som ”Udviklingschef”, der bl.a. har som opgave at tænke i udvikling af skolens læringsmæssige ressourcer, interne og eksterne samarbejder, nye læringsformer, indførelse af praksisfaglige pædagogiske tilgange og meget andet. Hele dette udviklingsfelt er i stigende grad i fokus – og som udgangspunkt altid med afsæt i et CSR-perspektiv. Ikke fordi dette er politisk korrekt, men fordi det giver god mening i.f.t. vores værdigrundlag og den måde, vi arbejder med skole på – og fordi det virker! Det er med til at skabe vores gode læringsmiljøer. Det er med til at skabe interesserede, åbne, nysgerrige, vidende, samarbejdsvante, kritisk funderede og fagligt dygtige elever.

Randers Realskoles “væreområde” med amfi-scenen i centrum udgjorde de perfekte rammer for dette “Korby Randers” arrangement.

UDDYBENDE TANKER OG TILTAG

vedr. CSR på Randers Realskole

Vi har valgt her at forholde os til overskrifter, som Danmarks Private Skoler har udarbejdet, og under disse uddyber vi en række forskellige tanker og tiltag, vi arbejder med på Randers Realskole – alle med et positivt CSR-mæssigt perspektiv. En lille parentetisk – men absolut ikke uvæsentlig – bemærkning: Når vi er i stand til at arbejde seriøst og positivt med CSR, er det bl.a. fordi vi lykkes med en fornuftig økonomisk styring af vores skole, der skaber et grundlag for at have ”overskud” til også at ”række ud” og at hjælpe.

Har skolen plads til alle, uanset deres udgangspunkt?

Som omtalt ovenfor har skolen gennem sin 150-årige historie taget et klart socialt ansvar for, at det ikke kun har været ressourcestærke forældre, der har haft muligheden for at træffe et frit, værdibaseret, skolevalg til deres børn.

Vi betragter Randers Realskole som en folkelig privatskole for alle elever og forældre, som kan bakke op om skolens arbejde og vores værdigrundlag, formålsparagraf og retningsregler: Værdigrundlag

Ved optagelsessamtalen bliver skolens værdigrundlag og retningslinjer gennemgået i en dialog, så vi er sikre på, at skolens og forældrenes/elevernes forventninger og grundlæggende værdier stemmer overens.

Med mere end 1300 elever fordelt på mere end 1100 hjem oplever vi en høj grad af social diversitet og familier med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Måler man på skolens evne til at løfte eleverne i.f.t. deres ”socioøkonomiske” baggrund, har skolen jf. CEPOS-målinger alle år haft en positiv løfteevne: Vores elever får højere karakterer, end man kunne forvente ud fra hjemmenes socioøkonomiske profil.

Foreningen ”Realskolens Venner” har bl.a. som sit formål at sikre (økonomisk), at alle kan komme med på f.eks. studieture eller lignende: Realskolens Venner

Realskolens Venner hjælper bl.a. med, at alle kan komme med på f.eks. studieture.

En lang række forskelligartede tiltag

Udover at arbejde med økonomisk orienterede tiltag for at hjælpe elever og familier med særlige behov har vi en læringskultur på skolen med fokus på trivsel, tryghed og læring. Dette læringsmiljø sikrer så godt som muligt, at skolen har plads til ”alle”, at hver enkelt elev trives og udvikles fagligt, personligt og socialt – også elever med særlige støttebehov. Vi har udvalgt en række tiltag i ikke prioriteret rækkefølge, og under andre overskrifter nedenfor kommer vi omkring en række yderligere tiltag:

Indslusningningssamtaler med samtaleteams, hvor der bl.a. afstemmes forventninger i.f.t. skoleforløbet: Ansøgning om optagelse
Mere end 300 dobbeltlærer lektioner
Introforløb – fokus på det 1. møde med skolen (0.kl., 4.kl., 7. kl. og 10.kl.) Se f.eks. “Kommende 0. klasser prøver at gå i skole” eller “10. klasse trivselsdag i Fussingø“
Elev-evaluering og løbende handlings- og udviklingsplaner for hver enkelt elev – udarbejdet med forældre og elever: Struktureret evaluering
En værdibaseret klar holdning til ”Trivsel og læring”: Læring og trivsel
Antimobbepolitik: Mobbepolitik uddybet

10. klasse trivselsdag i Fussingø

Trivsel som fag med læringsmål fra 0. – 10.kl.: Læseplaner
Læsevejledere og ressourcelærere til støtte: Læsevejledning
Ressourceperson med fokus på at skabe optimale læringsmiljøer med trivsel og tillidsfulde elev-lærer relationer: Janni Kempel Christensen ny ressourceperson
Fokus på elever / hjem med flere sprog (p.t. 11 forskellige sprog repræsenteret): Elever med flere sprog
Fokus på ordblindhed med tilbud/kurser til både elever og familier: Læsevejledning og ordblindhed
Screening af elever: Motorik, samsyn og auditivt: Screening af elever
Samtalegrupper for børn i.f.t. skilsmisse: Samtalegrupper
Omsorgsgrupper for børn: Omsorgsgrupper
Aktivitetstid i indskolingen
Fritidstilbud til eleverne på mellemtrinnet (Se f.eks. brochure fra 2018-19)

På skolen arbejder vi nu og fremadrettet med en bred vifte af udviklingstiltag og endnu mere fokus på en bedre social balance. Her taler vi om scholarships, fripladstilskud, flexible ventelister m.m., ligesom vi har fokus på optimering af vores søskendemoderation (altså nedsatte skolepenge for elever med søskende på skolen).

Velbesøgt fyraftensmøde vedr. ordblinde elever

Hvordan varetager skolen rollen som forebyggende instans?

Generelt er der, som mange af de nævnte tiltag ovenfor viser, en særdeles stor bevågenhed på netop den tidligere og forebyggende indsats: Ekstra lærerressourcer og dedikerede ressourcepersoner på skolen, forpligtende og systematiske skole-hjem-dialoger igennem hele skoleforløbet, fokus på læsevejledning, ordblindhed, motorik og samsyn, en række forebyggende screeninger, løbende evaluering af læring, dynamisk målsætning for faglig, personlig og social udvikling, omsorgsgrupper etc

Her kan det også være vigtigt at fremhæve vores indslusningssamtaler (jf. link ovenfor), som er værdiafklarende, og hvor gensidige forventninger til det fremtidige skoleforløb afklares. Her skabes fundamentet for et sundt og udviklende skoleforløb. Af den grund er det vigtigt, at disse samtaler afvikles i en åben og ærlig dialog. Netop dialogen og det tætte skole- hjemsamarbejde er afgørende for at sikre forebyggelse frem for helbredelse.

Ingen trivsel, ingen læring

På Randers Realskole ser vi trivsel som en forudsætning for læring. Forståelsen af sammenhængen mellem god læring og god trivsel er en integreret del af vores dagligdag: Læring og trivsel

Trivsel står således altid på skoleskemaet, og i skoleforløbet er det de enkelte klassers lærerteams, som i dagligdagen har fokus på at den enkelte elev er i trivsel. Dette foldes mere ud på fastlagte trivselsdage, hvor dagens tema er trivsel i klassen og trivsel for alle. Desuden er trivsel også et egentlig fag på skemaet, som har egne mål og lærerplaner på alle årgange (se link i listen ovenfor).

Hvis/når der på trods af skolens værdigrundlag, trivsels- og antimobbepolitik, opleves udfordringer, vil skolens dygtige og kompetente personale indgå i et professionelt fagfællesskab, hvor vi kan tilbyde indsatser, der spænder fra PPR over læsevejledning, diætist og kostafklaring, fysioterapi, psykologtilgang, omsorgsgrupper af forskellig art, UU-vejledning og meget andet.

I det daglige har skolen i øvrigt en lang tradition for at arbejde med fysisk og psykisk sundhed igennem bevægelse, motion, sport, sund kost, røgfrit liv… – alt sammen holdninger, værdier og daglige tiltag, der tjener som forebyggende arbejde.

På Randers Realskole er “Trivsel” er fast fag på skoleskemaet – med selvstændige læseplaner

Hvordan er skolens fokus på elevernes videre vej i uddannelsessystemet?

Vi betragter 7.-9./10. klasse som et samlet udskolingsforløb. Udover at udvikle sig fagligt, at blive dygtigere, indgår eleverne også i projekter og sammenhænge, der både er motiverende og afklarende i.f.t. deres valg af ungdomsuddannelse.

Igennem hele skoleforløbet arbejder vi systematisk med løbende evaluering af den enkelte elev og herunder også målsætning af udviklingsområder, der både kan være af faglig, personlig eller social karakter (se links i ovenstående liste: “En lang række forskelligartede tiltag”). Dette fokus er med til at forberede eleverne på deres videre vej i uddannelsessystemet.

I de ældre årgange skærpes dette fokus igennem en række tiltag, brobygningsforløb m.m., og både i 9. klasse og specielt i skolens 10. klasse er der et fokuseret arbejde med de unges afklaring i.f.t. videre uddannelse. Vi har her et udvidet samarbejde med både gymnasiale- og erhvervsuddannelser, så alle veje holdes åbne som gode muligheder afhængig af den enkelte elevs ønsker, interesser og kompetencer. Som noget relativt nyt kan her nævnes det spændende fokusområde ”Praksisfaglighed”, der sammen med vores tværfaglige innovationsprojekter åbner for nye, spændende og kreative tilgange til læring. Se f.eks. her: Praksisfaglighed – den røde tråd. Disse projekter og tiltag sker typisk i samarbejder med eksterne personer, institutioner, skoler og virksomheder – og er dermed med til at klæde eleverne på med perspektiv og udsyn, der rækker langt ud over klasseværelset.

Praksisfaglighed omfatter både kreativt-innovative projekter og konkret håndværksmæssig kunnen.

Som nævnt har vi et tæt samarbejde med både gymnasier og erhvervsuddannelser, og specielt med Tradium har vi en mangeårig partner – et samarbejde udviklet bl.a. også igennem det fælles ElitesportsCollege.

Listen ovenfor med de mange forskelligartede tiltag er også relevant i denne sammenhæng, og blandt dem vil vi her fremhæve, at vi i overgangen til ungdomsuddannelserne selvfølgelig også har et naturligt tæt samarbejde med UU-vejledere, vi tilbyder erhvervspraktik, indsats i.f.t. UPV, projektforløb i samarbejde med Tradium samt specielle tiltag for at hjælpe elever med særlige behov, f.eks. ordblinde i overgang til ungdomsuddannelser – et samarbejde med ungdomsuddannelserne, som vi har været igangsætter på: Unikt samarbejde om ordblinde

Samlet set fører vores mange indsatser til, at alle vores afgangselever (der ikke tager på studierejser eller lign.) i både 9. og 10. klasse begynder på en ungdomsuddannelse – med god fastholdelsesprocent (se evt. data for 1999-2020 her). Som vi ofte italesætter, så ønsker vi at være det ”bedste afsæt for fremtiden”.

Har skolen fokus på rettigheder og konventioner?

Som vi har været inde på, er forståelsen af ”pligter og rettigheder” en del af vores værdigrundlag. Vores fokus på sammenhængen mellem trivsel og læring skaber gode læringsmiljøer men udspringer bl.a. også af respekten for børns rettigheder. Skolens værdigrundlag bygger som nævnt bl.a. på respekt og lige muligheder for det enkelte individ.

Som del af undervisningen kommer vi i mange sammenhænge omkring forståelsen af friheds- og menneskerettigheder, demokratiske principper, børnekonvention, medborgerskab etc. – både set i en historisk og en nutidig, samfundsmæssig og politisk kontekst.

Udover som del af undervisningen er demokrati og rettigheder også en levende og praksisorienteret del af skolens liv – bl.a. igennem elevråd, elevernes inddragelse i arbejdet med undervisningsmiljø (Undervisningsmiljø), antimobbepolitik etc. Eleverne deltager også i den forpligtende og jævnbyrdige dialog mellem skole og hjem, der danner grundlag for den løbende evaluering og målsætning for hver enkelt elevs udvikling fagligt, personligt og socialt. Endelig bliver eleverne også inddraget ved evt. udslusningssamtaler eller andre samtaler, der kan have større betydning i deres liv (jf. Børnekonventionen).

Skolens værdigrundlag bygger bl.a. på respekt og lige muligheder for det enkelte individ.

Er skolen ”skolen til fremtiden”?

Som bekendt er det svært at spå, især om fremtiden – og fremtidens uddannelser, job og arbejdsliv bliver næppe, som vi kender det i dag. Det er bl.a. i dét lys, at vi på Randers Realskole arbejder bevidst og målrettet med innovation, entreprenørskab og dannelse som en del af skolens læringsmål og læseplaner. Hele dette indsatsområde er en vigtig del i opøvelse af kreativitet, tværfagligt samarbejde og projektudvikling – en forberedelse til de ”nye” tider. Kreativitet og innovation, altså designtænkning, bliver en vigtig færdighed, der bl.a. indebærer at kunne stille spørgsmål til, hvordan en given løsning vil virke i en given kontekst i forhold til specifikke brugere. Se bl.a. her: Innovation og entreprenørskab

Ny teknologi er på alle måder også et område, man som skole må forholde sig til – både som redskab i skolens undervisning og som kompetencemål. Den nye teknologi er også en del af skolens arbejde med STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Som led i skolens “Strategi 2023” arbejder vi på at styrke STEM-fagene – specielt med ønsket om at få flere piger til at interessere sig for naturvidenskab. I forlængelse heraf har vi søgt og fået bevilget fondsmidler fra Teknologipagten, så vi kan efteruddanne vores STEM-lærere i kønsinklusion. Se bl.a. her: Teknologipagten på Randers Realskole

Digital dannelse er også en naturlig udløber af den nye teknologi, og skolen har også her udarbejdet regler og retningslinjer, der med afsæt i skolens værdigrundlag bl.a. skal få de unge til at forholde sig kritisk til moral og etik i forbindelse med bl.a. sociale medier samt begreber som forbrugerdata, big data og brug af algoritmer i forbindelse med bl.a. forståelsen af demokrati og selvbestemmelse. Se mere f.eks. her: Digital dannelse

Som en forberedelse til fremtiden er skolen på forkant med digital ”funktionalitet” overalt på skolen, og f.eks. vores nyeste skolebygning på Fabersvej er udviklet som et moderne ”faghus” med gode muligheder for stærke samarbejdsrelationer.

På Randers Realskole arbejder vi på at styrke STEM-fagene – specielt med ønsket om at få flere piger til at interessere sig for naturvidenskab.

Har skolen fokus på omverdenen?

Randers Realskole har en lang tradition for gode samarbejder med andre skoler, institutioner, virksomheder og foreninger, og vi har en klar strategi om, at både CSR og eksterne samarbejder skal indtænkes, hver gang vi påtænker nye tiltag eller projekter – og vi påtager os gerne rollen som igangsætter og tovholder, som vi også har gjort med mange af de eksisterende samarbejder. Se udvalgte tiltag og samarbejder nedenfor:

En række forskellige samarbejdsrelationer med kommuner, virksomheder, foreninger og andre uddannelsesinstitutioner over en årrække
Et nyt innovationsprojekt ”Let rumpen”, der indebærer en bred vifte af indsatser lavet i samarbejdet med institutioner, erhvervsliv, foreninger og forskellige befolkningsgrupperinger i lokalsamfundet m.m. (se f.eks. her: Let rumpen og gør en forskel i 8. klasse)
Opstart af Science Camp, der i dag er et udvidet samarbejde for unge mellem C. la Cours Skole, Randers Realskole, Randers Ungdomsskole, Randers Kommune, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium og Teknisk Gymnasium Tradium (Se f.eks. her: Novo Nordisk Pris)
ElitesportsCollege og talenttræning (sammen med bl.a. Tradium og byens eliteklubber): ElitesportsCollege
Vi tilbyder fri adgang uden for skoletid til vores udearealer med kunstbane samt hele ”være-området” med aktivitetstilbud, amfiscene m.m.: Skrænten – et multifunktionelt væreområde
Vi stiller også lokaler og faciliteter til rådighed for overvægtige børn (Fitt for kids)

Innovationsprojektet ”Let rumpen”: Som eksempel er det her elever fra 8. klasse, der besøger et plejehjem.

Randers Realskole har været med til at etablere Science Camp – i dag et udvidet samarbejde med bl.a. ungdomsuddannelser.

Vi tilbyder fri adgang uden for skoletid til vores udearealer med kunstbane samt hele ”være-området” med aktivitetstilbud, amfiscene m.m.

Vi tilbyder at andre skoler, institutioner, organisationer, virksomheder etc. kan benytte vores nye store auditorium
Der arbejdes løbende med elevernes “perspektiv og udsyn”. Vi har eksempelvis gennem årene ”løbet for lunge, hjerte- og kræftsyge børn” i Danmark og samlet penge til forskellige gode formål, f.eks. en brønd i Afrika og børnehospice på Djursland.
Samarbejde vedr. ”Ordblinde i overgange til ungdomsuddannelser” (jf. tidligere)
Censorsamarbejde bl.a. med kommuner om koordinering af konferencer i forhold til nye prøvefag
Løbende samarbejder med andre skoler, private som offentlige: Grundskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvor der samarbejdes og udveksles viden på tværs.
Åbne fyraftensmøder i forbindelse med bl.a. ordblinde, elever med flere sprog, skilsmisse m.m.

Rummelig arbejdsplads, godt arbejdsmiljø og bæredygtighed

Bæredygtighed, miljøvenlighed og klimahensyn er oftest begreber, man tænker på i.f.m. industri, hvor der kan være ekstra grund til at have et sådan fokus. Som nævnt synes vi, at vi som skole har en speciel forpligtelse til at udvise et godt eksempel for alle de unge mennesker, og derfor arbejder vi også med bæredygtighed samt klima- og miljøhensyn.

Dette gør vi ikke kun i undervisningen, hvor det udfoldes i mange faglige og tværfaglige sammenhænge. Også i praksis arbejder vi bevidst med energi- og klimastyring, der kan forbedre miljøet og reducere skolens CO2 belastning mest muligt. Vi har f.eks. installeret klimaanlæg til forbedring af arbejdsmiljøet overalt på skolen, og på skolens tag har vi et stort solfanger-anlæg, der bidrager til skolens grønne energi. Ligeledes kan nævnes, at efter- og videreuddannelse af bl.a. servicepersonale sikrer et konstant fokus på bæredygtighed i forhold til materialevalg- og forbrug.

Randers Realskole tager også ansvar for at sikre, at personer med særlige udfordringer eller behov kan komme ind på arbejdsmarkedet. I 2018 fik skolens således et certifikat som en anerkendelse af virksomhedens samlede indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i Randers Kommune. Certifikatet er et bevis for, at virksomheden tilbyder bl.a. fleksjobs samt meningsfulde praktik-, afklarings-, jobtrænings- og jobmuligheder for udsatte borgere og ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

CSR og fremtiden
Som nævnt i indledningen har CSR – længe før begrebet blev introduceret – været en vigtig bestanddel af skolens værdigrundlag. Som også nævnt er det vores opfattelse, at vi som skole har en betydelig CSR-mæssig “kapital”, men der er heller ingen tvivl om, at dette ”kapitalberedskab” skal styrkes yderligere i fremtiden. I alt hvad vi kommer til at lave fremadrettet, vil der således blive indtænkt et CSR-perspektiv og et bæredygtighedsaspekt. Vi kommer også til at udfordre vores samarbejdspartnere på dette område, så vi sammen kan sikre, at de stærke værdier, der præger området, omsættes til resultater.