Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

Fant på besøg – sammen gør vi en forskel

I denne uge har vi haft besøg af Josephine Touray fra Fant – For A New Tomorrow. Hun viste og fortalte vores elever i 0. – 6. klasse om de forhold, børn og unge i Sierra Leone har for at dyrke sport og have det sjovt.

Vi har tidligere været med til at samle ind til en håndboldbane til pigerne dernede, og i år samler vi ind til at kunne etablere en kunstgræsbane til amputerede fodboldspillere. 31. marts afholder vi indsamlingsløb, hvor alle børnene i indskolingen og mellemtrinet løber penge ind til projektet.

Vores samarbejde med Fant giver så meget mening på så mange punkter. Det er fantastisk at opleve, hvordan eleverne får indblik i, at ikke alle børn har samme rettigheder som dem selv. De tager ansvar og yder en stor indsats for at hjælpe med indsamlingen. Vi er stolte, når vores elever udviser social ansvarlighed og er med til at gøre en forskel for andre.

Se video og billeder nedenfor.