Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

27. august 2026

Innovation og bæredygtighed i 7. klasserne

Innovation, kreativitet, bæredygtighed og samarbejde var i centrum, da vores ni 7. klasser havde praksisfaglig dag på Skovbakken.

Opgaven lød på at bygge kreative kuglebaner af bæredygtige genbrugsmaterialer, og eleverne arbejdede engageret med deres temaer som havet, Randers, Zoo og sport.

Det var tydeligt, at der var lagt både omtanke, kreativitet og hårdt arbejde i banerne.

Dagen sluttede med, at kuglebanerne blev vurderet af et dommerpanel, som lagde vægt på flere forskellige kriterier, herunder håndværksmæssig kvalitet, funktionalitet, innovation, æstetik samt klassernes pitch og refleksioner over arbejdsprocessen.

Stort tillykke til 7.H, som blev dagens vinder.

Tak til både elever og lærere for en inspirerende dag, hvor praksisfaglighed, bæredygtig innovation og fællesskab gik hånd i hånd. Dagen viste endnu en gang, hvordan kreativitet og samarbejde kan skabe imponerende resultater, når eleverne får mulighed for at arbejde med både hoved og hænder.