Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

11. marts 2026

Søren fra 8.G i finalen i Unge Forskere

Tirsdag 10. marts deltog Søren Krokow Nielsen fra 8.G i semifinalen i Unge Forskere – en national konkurrence for elever med innovative idéer inden for naturfag og videnskab. Semifinalen blev afholdt på Tradium, hvor 20 unge talenter fra hele Østjylland præsenterede deres projekter for dommerpanelet.

Søren har udviklet støjsvage vindmøllevinger, der reducerer støjen markant uden at gå på kompromis med energikvaliteten. Han har designet tre forskellige vingetyper, og de nye konstruktioner formår at fjerne to decibel – svarende til en imponerende støjreduktion på 67 %.

Dommerpanelet var begejstrede for Sørens projekt, som derfor er blevet udvalgt til finalen i Odense, der afholdes den 26.–28. april.

Skolen var desuden repræsenteret af vores dygtige naturfagslærer Preben Sørensen, der sad i dommerpanelet. En stor tak til både Preben og Ole Glanz for deres støtte og vejledning gennem hele Sørens projektforløb.

Held og lykke i finalen – Vi glæder os til at følge med. 

Se billederne nedenfor.