Til forsiden
 
 
 
To hundrede børn fra indskolingen havde en fantastisk tur til Sletten ved Ry
2. - 4. juni havde indskolingen en oplevelsesrig lejrtur til Sletten. Som Danmarks største friluftscenter tilbyder Sletten både skov, slette og sø i det midtjyske søhøjland. Vi havde fokus på naturen og på de oplevelser, vi kunne få i naturen.

Vi ankom mandag 2. juni. Efter indkvartering og frokost havde vi arrangeret et "eksperimentarium", hvor børnene kunne undersøge og afprøve forskellige ting, fænomener og forhold. Efter aftensmad var der forskellige slags løb - for de "store" i 3. klasse i form af et natløb.

Natur, løb, spil, bål, hygge og fællessang
Tirsdag efter morgenmad var 100 børn på løb i 2-3 timer, mens de 100 andre lavede opgaver ved hytten (landart, natur og teknik). Om eftermiddagen skulle de bytte, men vi blev ramt af en kraftig regnbyge med lidt torden og lyn, så vi brugte eftermiddagen i hytterne med leg, spil. Efter aftensmad arrangerede vi boldspil, bål og hygge samt fællessang.

Onsdag efter morgenmad pakkede vi kufferter. Derefter var der afgang til Himmelbjerget, hvor madpakkerne blev spist og udsigten nydt, inden busserne kom, så hjemrejsen kunne starte.

Klik og se de mange billeder

 
																																																																																																			free gallery lightboxby VisualLightBox.com v5.9
 

Randers Realskole    Fabers Allé 3    8900 Randers C    Tel. 8712 3230    Fax 8712 3238    info@randers-realskole.dk