Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

ESG (miljø, socialt ansvar og god ledelse)

Eleverne som fremtidens forandringsagenter

På Randers Realskole er ESG (miljø, socialt ansvar og god ledelse) ikke bare en moderne trend. For os handler det om at tage ansvar, passe på samfundet og lære at være ordentlige som mennesker. Ved at have ESG som en afgørende del af vores fremtidige strategi, skaber vi en skole, der tør gøre en forskel for verden og samfundet omkring os.

Som skole for fremtidens borgere har vi et stort ansvar for at give jer viden, værdier og færdigheder, så I kan gå ud i verden og være med til at gøre en reel forskel. Vi vil gerne se ESG som en del af en større sammenhæng, hvor vi binder uddannelse, samarbejde og ledelse sammen i projekter, der støtter ansvarlighed både for miljøet, for hinanden og for måden at drive skole på.

Vi vil gerne vise omverdenen, hvordan vi arbejder med ESG og gøre det klart, hvordan Randers Realskole vil være med til at gøre en mærkbar forskel. Vi danner og uddanner 1300 elever, vi har 130 medarbejdere, og vi har et stort netværk af samarbejdspartnere og organisationer lokalt, regionalt og nationalt.

Derfor skal ESG være en fast del af indholdet i alle fag, klassetrin og læseplaner. I skal arbejde med bæredygtighed, biodiversitet, grøn omstilling, social ansvarlighed, mennesker og diversitet, demokrati og menneskerettigheder og meget mere.

Det er dog ikke kun jer elever, der skal lære at være bevidste om ESG – som skole går vi forrest og sikrer, at alle de valg, vi træffer ift. at drive en virksomhed/skole, er så bæredygtige, som de kan blive, uden at gå på kompromis med vores skoletilbud.