Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

Fag–faglighed og tværfaglige aktiviteter

På Randers Realskole skal I blive så dygtige, som I har mulighed for. Her er det skolens vigtigste opgave at give jer alle en god ramme, hvor I kan lære og blive dygtigere, og hvor vi hele tiden hjælper jer med at udvikle jer bedst muligt både personligt, fagligt og socialt.

Fremtiden kræver nye ting af os, men er samtidig fuld af spændende muligheder. Det betyder, at vi hele tiden skal forholde os til nye måder at lære på. Derfor vil vi på vores ”Randers Realskole-facon” justere og ændre vores fag og måder at lære på, så vi kan følge med fremtidens behov.

Alt dette gør vi for at give jer den bedste start på fremtiden. Vi har i de seneste år udviklet nye fag som medborgerskab, innovation, praksisfaglighed og BIPE, og vi vil fortsætte med at udvikle dem og etablere nye fag og færdigheder, som I får brug for i fremtiden, herunder ikke mindst bæredygtighed, ESG og digitalisering. Her vil vi opstille læringsmål i alle klassetrin, som sikrer, at I hele tiden tilegner jer ny viden inden for disse emner. Det gør vi, fordi vi ønsker, at I forlader Randers Realskole som forandringsagenter, der er klar til at gøre en forskel.

Som et bevis på, at I har tilegnet jer kompetencer inden for disse områder, vil vi udarbejde et certifikat, der beviser, at I er rustet til at klare jer i fremtidens samfund. Her handler det ikke om at læse, skrive og regne, men om at have lært en bred vifte af kompetencer inden for samarbejde, refleksion og viden. Certifikatet bliver et bevis på, at du er blevet til et helt menneske og ikke kun beskrive, hvilke faglige kompetencer du har lært i din tid på Randers Realskole.

Vi vil fortsat være ambitiøse og nogle gange være de første til at prøve nye ting. Samtidig vil vi holde fast i de metoder, vi ved, virker bedst – som at arbejde sammen og skabe gode relationer.