Christian Christensen-Dalsgaard købte i 1898 Randers Realskole, der trods svære tider var blevet byens største privatskole. Med Christian Christensen-Dalsgaard havde skolen fået en særdeles visionær og progressiv skolebestyrer med mange moderne skoletanker, der er tidsvarende også i dag. I ikke mindre end 42 år kom han til at være skolebestyrer – afløst i 1940 af Johannes Harbo. Han fortsætter som lærer på skolen indtil 1942.

Skolen vokser

Randers Realskole havde omkring 100 elever, da Christian Christensen-Dalsgaard købte den. Han fik hurtigt elevtallet til at vokse – op til 282 elever på et tidspunkt i perioden frem til 1940. Christensen-Dalsgaard forøgede elevtallet både ved at lave skolen om fra en drengeskole til en fælles skole for piger og drenge og ved at hente elever fra de omkringliggende landkommuner, der ikke havde eksamensskoler.

Progressiv og visionær skolemand

Christensen-Dalsgaard var særdeles aktiv i den samtidige skoledebat, og han var – også jf. Johannes Harbo – langt forud for sin tid i.f.t. det at drive skole. Dette gælder både på det økonomiske område, hvor han forstandigt argumenterer og arbejder for forbedrelse af mulighederne for tilskud til private skoler – og især på hele det pædagogiske, “skolefilosofiske” område var han en foregangsmand. Nedenfor er 5 udvalgte eksempler på hans fremsynede ideer og holdninger:

Opsigtsvækkende afskaffelse af prygl

Legemlig straf – eller prygl – var et helt almindelig brugt “pædagogisk” virkemiddel på landets skoler, men Christensen-Dalsgaard argumenterede stærkt imod dette, og han afskaffede det på skolen i 1904 – iøvrigt stærkt imod både lærerstandens og mange forældres vilje. Til sammenligning kan det nævnes, at legemlig straf i undervisningen i Danmark først blev officielt afskaffet i Bekendtgørelse 276 af 14. juni 1967.

Væk fra udenadslære og lektier

I 1902 afskaffer Christensen-Dalsgaard, at eleverne får daglige karakterer. I årsskrifter og andre sammenhænge betoner han også, at skolen de første år så godt som intet fordrer af hjemmearbejde. Han sætter også det at lave lektier over for det at lære noget. ”Et barn kan overhovedet ikke i de første år erhverve sig viden af bøger. Dertil kræves der ret betydelig modenhed”… ”Man forveksler udenadslært lektie med viden”.

Fokus på barnets karakter – ikke dets karakterbog

I et foredrag spørger Christensen-Dalsgaard retorisk, hvad man skal sætte i stedet for karakterer. Her svarer han selv, at de første 4 – 5 år skal eleverne slet ikke have karakterer. I stedet skal hjemmene være opmærksomme på barnet og dets karakter – og ikke på dets karakterbog. Forældremøder og skole/hjemsamtaler skal være alternativet til karaktergivningen.

Indførelse af moderne skole-hjem-samarbejde

Som noget nyt indfører Christensen-Dalsgaard i skoleåret 1905-06 skole-hjem-samarbejde med bl.a. forældremøder et par gange om året samt hjemmebesøg. Forældremøderne består dels af pædagogiske foredrag og dels af dialog mellem hjem og lærerne om elevernes arbejde, evner, muligheder og ønsker. Det første foredrag vedr. karaktergivning i skolen er bragt i årsskriftet dette år. Her er der en spændende sondring mellem gammeldags overhøring og det at få klasseundervisning, ..”hvor vi mener, at klasseundervisning er vejen frem, og hvor man lytter på hinanden”.

Indførelse af skoletandpleje 1909/10

Der blev indført skoletandpleje i 1909/10, skolen betalte halvdelen af udgifterne, mens forældrene skulle betale den anden halvdel.