1984. Svend Pedersen stopper

Stopper efter 42 års arbejde på skolen

Svend Pedersen og hans hustru Karen Margrethe, der var lærer på skolen, stopper 1. november 1984. SP har nu haft hele 42 års arbejde på skolen, først som lærer fra 1942 og derefter som skolebestyrer fra 1977. I forbindelse hermed nævner han, at 80’erne har været en brydningstid, hvor besparelser desværre har været blandt de fokusområder, der har været nødvendige at håndtere – og som han har båret skolen igennem med de fleste elever, skolen på det tidspunkt havde haft: 990 elever i 1984.

Vigtige intiativer og tiltag

Udover at være en dygtig og meget vellidt skolepersonlighed har Svend Pedersen også i perioden iværksat en række tiltag, der har vist sig afgørende for skolen – bl.a. skolens vedtægter og formålsparagraf (skolens pædagogiske og holdningsmæssige ståsted), igangsættelsen af Glasbygningen (i dag indskolingen) samt som frontfigur i arbejdet med- og opførelsen af Randers Real Idrætshal, som han iøvrigt bliver den første formand for i 1987, hvor hallen indvies 6. november. (Mere om Randers Real Idrætshal)

Festlig afsked – tak for stor indsats gennem 42 år

Der er stor fest for Svend Pedersen 31. oktober. Formanden for skolens bestyrelse Aage Christensen takkede SP for en særdeles stor indsats gennem 42 år. Den kommunale skoledirektør, Folmer Kaag, var også tilstede og takkede ved lejligheden SP for et godt samarbejde.

Per Braae ny skolebestyrer

Ved afslutningsfesten for SP 31. oktober var der samtidig velkomst til Per Braae som ny skolebestyrer og til Karsten Pedesen som ny viceinspektør.

Svend Pedersen ved sin afsked på skolen