Åbent Hus
Vi inviterer alle børn (med deres forældre) fra ventelisten til et arrangement, hvor de kan se vores skole og dens faciliteter. Samtidig møder de vores engagerede børnehaveklasseledere, pædagoger fra SFO’en og ledelsen.
Indskolingen har hjemme i sin helt egen bygning, den såkaldte glasbygning, i trygge og inspirerende omgivelser. Her er store lyse lokaler og inventar tilpasset elevgruppen. Hver klasse har eget klasseværelse med egen garderobe og toilet.
Skolen har i mange år haft to klasser på hver årgang, men fra- og med august 2026 er der tre klasser i 0. årgang. Med tiden vil der således blive tre klasser på hver årgang – som udgangspunkt med 25 elever i hver klasse. 0. og 1. klasse har 25 faste lektioner om ugen, 2. klasse har 27 mens 3. klasse her 28 faste lektioner om ugen.
For at skabe en varieret og inspirerende undervisning, der kan “fange” og fastholde eleverne, har vi fire ugentlige lektioner, hvor både matematik- og dansklæreren er i klassen på samme tid. Her arbejdes der med tværfaglige temaer, hvor der også er fokus på at inddrage bevægelse, hands-on eller andet praksisnært, eleverne kan arbejde med. Her vil der eksempelvis være temaer, der har både danskfaglige og matematiske tilgange, så fagene så at sige “taler sammen”. Det understøtter både motivation og læring.
På Randers Realskole starter de nye 0. klasser i SFO allerede i marts måned. Det giver en hel række pædagogiske, indlæringsmæssige og sociale fordele, og forløbet skaber et rigtigt godt fundament for de nye klasser, når de starter for alvor i børnehaveklasse efter sommerferien.
I månederne fra marts frem til sommerferien lærer de nye klassekammerater hinanden at kende, og de møder også i dette forløb deres kommende lærere, der besøger dem i SFO’en. Både pædagoger og lærere har helt fra start fokus på sproglig opmærksomhed, bogstavindlæring og andre faglige aktiviteter, og de hjælper børnene med individuelle indsatsområder.
Vi forsøger kontinuerligt at skabe optimale forudsætninger for god læring, og i den sammenhæng tester vi i januar måned alle 0. klasser med hensyn til motorik, syns- og lyttemæssig formåen. En tidlig indsats på disse områder har vist sig at være særdeles frugtbar for en positiv udvikling af elevernes kompetencer. Se mere: Forebyggende screening. Ligeledes har vi igennem hele skoleforløbet en løbende evaluering, der sikrer, at hver enkelt elev udvikler sig på bedst mulig måde. Se mere: Struktureret evaluering.
Klik på billedet og download brochuren.
Vi har rigtigt gode erfaringer med at skabe et godt og trygt forløb for introduktion og optagelse på skolen – så de kommende elever kan påbegynde deres skolegang med gode og trygge relationer. Dette forløb indeholder følgende 5 arrangementer:
I SFO-regi vil der være mulighed for at gå i lektiecafé efter skoletid.
Elevrådet er en levende del af skolens arbejde med demokratisk dannelse i øjenhøjde. Læs mere.
| Fag / Årgang | 0. klasse | 1. klasse | 2. klasse | 3. klasse |
|---|---|---|---|---|
| Børnehavekl.timer Dansk Engelsk Matematik Kristendom Medborgerskab Historie Natur-teknik Musik Billedkunst Idræt Trivselstid Svømning Obligatoriske timer i alt | 17 2 – 2 – – – – 2 – 2 – – 25 | – 9 – 5 1 1 – 2 2 2 2 1 – 25 | – 9 2 5 1 1 – 2 2 2 2 1 – 27 | – 8 2 5 1 1 2 2 2 2 – 1 2 28 |
To lærere i flere af timerne:
I skemaet er der fire lektioner, hvor både dansk- og matematiklæreren deltager. Her er der fokus på ”variation i undervisningen”, hvor eleverne vil opleve, at fagene “taler sammen” i f.eks. temaer med både danskfaglige og matematiske opgaver. Dette skaber en tværfaglig sammenhæng med øget praksisnærhed og relevans, der tilsammen understøtter elevernes motivation og læring.
Som led i det tætte samarbejde mellem indskoling og SFO, “den røde tråd”, deltager både pædagoger og lærere i koordinerende møder, i trivselslektionen og fælles arrangementer af forskellig karakter. Dette giver erfaringsmæssigt hver enkelt elev de bedste forudsætninger for god trivsel og læring.