Lyt

Samfundsansvar og social ansvarlighed

På Randers Realskole er samfundsansvar og social ansvarlighed en integreret del af vores værdigrundlag.

Ofte bruges begrebet “CSR” (Corporate Social Responsibility), når det drejer sig om en virksomheds eller institutions sociale ansvarlighed, bæredygtighed og samfundsansvar.

CSR handler om, at en virksomhed/institution ikke kun har fokus på sig selv og sin egen nytteværdi men udviser ansvarlighed og hensyntagen i forhold til det omgivende samfund – menneskerettigheder, sociale vilkår, arbejdsforhold, miljø, klima m.m.

Vores arbejde med CSR, som vi udfolder nedenfor, har vi i en naturlig og logisk forlængelse videreudviklet til arbejdet med ESG (Environmental, Social, Governance). Læs mere via dette link:

ESG - Environmental, Social, Governance

Skolevirksomhed: Positivt samfundsansvar og social ansvarlighed

Skolevirksomhed, d.v.s. det at drive en skole, har som sit ”forretningsgrundlag” at uddanne og danne børn og unge til at blive en aktiv og livsduelig del af samfundet. Skolens virke omfatter både almen viden, faglige kompetencer, kritisk sans, historisk forståelse, sociale kompetencer og meget andet. En sådan virksomhed rummer i sig selv qua sit virke, sin funktion og rolle, en meget stor grad af ”samfundsansvar”.

Skolernes positive ”samfundsansvar” knytter sig til den dannende og socialiserende funktion, som uddannelse og læring har, men herudover handler CSR også om, at skolerne skal forholde sig til f.eks. arbejdsforhold, miljø- og klimahensyn, sociale hensyn etc.

Man kan med en vis ret endda påstå, at skolerne har en speciel forpligtelse til at udvise et godt eksempel for alle de unge mennesker.

Eleverne forholder sig jo ikke kun til, hvad skolen forsøger at formidle, fortælle og forklare – de forholder sig også til, hvordan de voksne, lærerne, personale i øvrigt, institutionen som sådan, konkret selv forvalter deres værdier og meninger: Altså, hvordan de gode intentioner bliver til handling og konkret praksis.

Randers Realskole, historie og CSR

Vi betragter Randers Realskole som en folkelig privatskole, og vi har gennem mange år haft fokus på rigtigt mange af de elementer og forhold, som CSR handler om. Vi har ikke nødvendigvis tidligere forholdt os til selve begrebet ”CSR”, men i vores virke og værdimæssige afsæt som uddannelsesinstitution, som formidler af viden, uddannelse og dannelse, der har vi udfoldet meget væsentlige dele af, hvad CSR sigter på: Social ansvarlighed og samfundsansvar.

Vi har netop fejret skolens 150 års jubilæum, og denne runde fødselsdag gav os anledning til at kigge tilbage i historien, og helt fra skolens start i 1869 har der – udover det naturlige fokus på uddannelse og dannelse – også været udvist socialt samfundsansvar, f.eks. i forhold til ”fripladser”, hvor allerede skolens grundlægger Henrik Steffens Helms og efterfølgende i høj grad også Christian Christensen-Dalsgaard lagde meget energi og mange ressourcer i at gøre det muligt for ”mindrebemidlede” også at kunne gå i skole.

Med oprettelsen af Randers Realskole fik borgerne i Randers og omegn et alternativ til den lokale latinskole. Det blev nu i højere grad muligt for børn, der ikke kom fra velstående familier, at tage en uddannelse og få en statsanerkendt eksamen.

Set fra et uddannelseshistorisk perspektiv har Randers Realskole – som også andre frie og private skoler – således haft stor betydning for en demokratisering i forhold til adgangen til uddannelse. Det har samtidig været et demokratisk og socialt pejlemærke, at alle elever skal have muligheden for at blive så dygtige, som de kan – uanset deres eller deres forældres sociale og økonomiske udgangspunkt.

Christian Christensen-Dalsgaard, skolebestyrer 1898-1940, var en visionær skolepersonlighed med en række moderne skoletanker og -tiltag. Læs evt. mere på vores historiske tidslinje

CSR-værdier som del af skolens værdigrundlag

I dag udfolder Randers Realskole en lang række CSR-mæssige tiltag, der ligger ud over det snævert skolemæssige virke med uddannelse og dannelse. Det vil vi gerne uddybe nedenfor. Vi er dog helt på det rene med, at selv om vi mener at have en ret betydelig CSR-mæssig ”kapital”, så betyder det ikke, at der ikke kan gøres mere. Der kan altid gøres mere, og det kan gøres bedre! Som alle andre forhold på skolen er CSR en dynamisk størrelse, og vi arbejder helt bevidst med konstant at udvikle vores arbejde som skole, vores læringsmiljøer, vores elevers muligheder og potentialer, vores positive aftryk på omverdenen generelt. Skolens hjemmeside afspejler generelt dette værdigrundlag, og i uddybningen nedenfor vil vi linke til enkelte udvalgte afsnit og områder på hjemmesiden.

Skolen har i 2009 oprettet en stilling som ”Udviklingschef”, der bl.a. har som opgave at tænke i udvikling af skolens læringsmæssige ressourcer, interne og eksterne samarbejder, nye læringsformer, indførelse af praksisfaglige pædagogiske tilgange og meget andet. Hele dette udviklingsfelt er i stigende grad i fokus – og som udgangspunkt altid med afsæt i et CSR-perspektiv. Ikke fordi dette er politisk korrekt, men fordi det giver god mening i.f.t. vores værdigrundlag og den måde, vi arbejder med skole på – og fordi det virker! Det er med til at skabe vores gode læringsmiljøer. Det er med til at skabe interesserede, åbne, nysgerrige, vidende, samarbejdsvante, kritisk funderede og fagligt dygtige elever.

Eleverne besøger virksomheder, foreninger, institutioner osv. – en rigtig kontakt mellem mennesker i virkeligheden uden for skolen. Her billede fra elevbesøg på et et plejehjem.

Samfundsansvar – en fælles værdi

Uddybende tanker og tiltag vedr. CSR på Randers Realskole

Vi har valgt her at forholde os til de 7 vigtige samfundsløfter, som Danmarks Private Skoler har udarbejdet. Disse er indledningsvist i hvert afsnit anført i kursiv, og herefter har vi oplistet flere af de tiltag, som Randers Realskole allerede gør inden for det pågældende område. Et enkelt sted har vi anført forhold, hvor vi tænker, at vi kan gøre mere end for nuværende.

En lille parentetisk – men absolut ikke uvæsentlig – bemærkning: Når vi er i stand til at arbejde seriøst og positivt med CSR, er det bl.a. fordi vi lykkes med en fornuftig økonomisk styring af vores skole, der skaber et grundlag for at have ”overskud” til også at ”række ud” og at hjælpe.

1: Skolen og omverdenen

Vi har konkrete aktiviteter og indsatser, hvor vi gør en positiv forskel for omverdenen; det store fællesskab, vi er en del af.

Randers Realskole har en lang tradition for gode samarbejder med både private og offentlige partnere. Vi inviterer f.eks. os selv med i alle tænkelige potentielle byprojekter – herunder senest vedr. anbragte børn og ordblinde voksne. Vi har en klar strategi om, at både CSR og eksterne samarbejder skal indtænkes, hver gang vi påtænker nye tiltag eller projekter – og vi påtager os gerne rollen som igangsætter og tovholder, som vi også har gjort med mange af de eksisterende samarbejder. Se udvalgte tiltag og samarbejder nedenfor:

En række forskellige samarbejdsrelationer med kommune, virksomheder, institutioner, foreninger, fonde, organisationer og erhvervsliv over en årrække – f.eks. samarbejde med Jobcenter Randers Erhverv, hvor vi bl.a. er med i projektet ”Leder Mentor”.
Et mangfoldigt samarbejde med alle ungdomsuddannelser i byen. Vi sidder eksempelvis i kommunens uddannelsessamarbejde, som koordinerer disse fælles overordnede indsatser.
Et mangeårigt tæt samarbejde med Tradium – med skole- og byudvikling som overordnet overskrift.
Opstart af Science Camp, der er vokset til et udvidet samarbejde for unge – fra børnehave til 3.G. Det er i dag et samarbejde mellem C. la Cours Skole, Randers Realskole, Randers Ungdomsskole, Randers Kommune, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium og Teknisk Gymnasium Tradium (Se f.eks. her: Novo Nordisk Pris)
Udvikling og drift af Randers ElitesportsCollege og talenttræning (sammen med bl.a. Tradium og byens eliteklubber), se info her vedr.: Elitesport 7.-9. klasse; Elitesport 10. klasse
Tæt kontakt generelt til byens eliteidrætsklubber, hvor vi senest har været tæt på hele redningsaktionen i forhold til Randers HH. Her foruden tæt samarbejde med Randers HK og Randers FC. Vi sidder med i koordinationsudvalget/bestyrelsen for Team Danmark i Randers samt uddannelsesudvalget og det sportslige udvalg for Talent og Elite i Randers for også ad denne kanal at tage et medansvar for dette store område.
Iværksætter af et samarbejde vedr. ordblinde og ordblinde i overgang til ungdomsuddannelser – et initiativ, der i dag går på tværs af grundskoler og ungdomsuddannelser i Randers. Se f.eks. den dedikerede hjemmeside: ordblind-randers.dk
Innovationsprojektet ”Let rumpen”, der indebærer en bred vifte af indsatser lavet i samarbejdet med institutioner, erhvervsliv, foreninger og forskellige befolkningsgrupperinger i lokalsamfundet m.m. (se f.eks. her: Let rumpen og gør en forskel i 8. klasse)
Vi tilbyder fri adgang uden for skoletid til vores udearealer med kunstbane samt hele ”være-området” med aktivitetstilbud, amfiscene m.m.: Skrænten – et multifunktionelt væreområde
Vi tilbyder andre skoler, institutioner, organisationer, virksomheder etc. at benytte vores nye store auditorium til f.eks. møder og generalforsamlinger
Vi stiller også lokaler og faciliteter til rådighed for overvægtige børn (Fitt for kids)
Idræt på tværs – f.eks. et samarbejde med “FANT”, ”Football for a new tomorrow”. Det er et spændende projekt, der vil støtte piger/kvinders rettigheder og pigers ret til at dyrke sport i Sierra Leone i det vestlige Afrika. Projektet giver eleverne bevidsthed og omtanke for andre unges muligheder, samtidig med at vi støtter op om disse flotte internationale projekter. Se nyheder vedr. FANT-samarbejdet
Projektet vedr. Nonnehaven som et fælles byprojekt primært sammen med det lokale plejehjem på Thors Bakke, hvor en af hovedtankerne er, at generationer skal mødes på tværs og se en gensidig gevinst ved dette møde. Samvær og vigtig overlevering på tværs af generationer. Projekt Nonnehaven
Flere af kollegerne på skolen sidder i forskellige fagspecifikke netværk og på samme måde indgår hele ledelsesgruppen i forskellige netværk med et lokalt, regionalt og nationalt sigte.
Der arbejdes løbende med elevernes “perspektiv og udsyn”. Vi har eksempelvis gennem årene ”løbet for lunge, hjerte- og kræftsyge børn” i Danmark og samlet penge til forskellige gode formål, f.eks. børnehospice på Djursland og en brønd i Afrika. “Brønden i Kenya”
Skolen forholder sig i sin praksis til FN’s 17 verdensmål – og ikke mindst begrebet bæredygtighed, som alle skolens læseplaner forholder sig til – en dannelsestanke, som iøvrigt præger skolen i dens værdi- og tankesæt. Se f.eks. Opgang med FN’s Verdensmål

Randers Realskoles brass band afholdt koncert på Ældrecenter Thors Bakke.

Randers Realskole har været med til at etablere Science Camp – i dag et udvidet samarbejde fra børnehaveklasse til gymnasiet.

Vi tilbyder fri adgang uden for skoletid til vores udearealer med kunstbane samt hele ”være-området” med aktivitetstilbud, amfiscene m.m.

Bæredygtighed: Klima- og miljøhensyn

Som skole har vi en speciel forpligtelse til at udvise et godt eksempel for alle de unge mennesker, og derfor arbejder vi også med bæredygtighed samt klima- og miljøhensyn. Dette gør vi ikke kun i undervisningen, hvor det udfoldes i mange faglige og tværfaglige sammenhænge. Også i praksis arbejder vi bevidst med energi- og klimastyring, der kan forbedre miljøet og reducere skolens CO2 belastning mest muligt. Vi har f.eks. installeret klimaanlæg til forbedring af arbejdsmiljøet overalt på skolen, og på skolens tag har vi et stort solfanger-anlæg, der bidrager til skolens grønne energi. Ligeledes kan nævnes, at efter- og videreuddannelse af bl.a. servicepersonale sikrer et konstant fokus på bæredygtighed i forhold til materialevalg- og forbrug.

2: Skolens rummelighed og resultater

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever, uanset deres faglige, fysiske eller psykiske udgangspunkt.

Vi har generelt på skolen fokus på trivsel, tryghed og læring. Dette læringsmiljø sikrer så godt som muligt, at skolen har plads til alle, at hver enkelt elev trives og udvikles fagligt, personligt og socialt – også elever med særlige støttebehov. Vi har desuden fokus på forebyggelse frem for helbredelse. Dette gælder lige fra de første samtaler om optagelse og igennem hele skoleforløbet – dette også jf. hele vores inklusionsredegørelse, som vedhæftes årsregnskabet.

Eksemper på indsatsområder

Nedenfor har vi samlet en lang række eksempler på nogle af vores indsatser, der understøtter ansvarligt optag og positiv udvikling af alle elever:

Eneste adgangskrav er optagelsessamtalen. Her skal vi gensidigt sikre os, at familien har lyst til et reelt samarbejde – og at de kan se sig selv i forhold til de værdier, vi som skole står for: Værdigrundlag. Går denne samtale som forventet, så fortsættes samarbejdet generelt til afslutning på 9. eller 10. klasse.
Inden opstart har vi på alle klassetrin flere introduktionsmøder med elever/og eller forældre, så de vigtige relationer og dermed trivslen er påbegyndt i god tid inden skolestart i nye klasser til august. På samme måde introduceres de vigtige forventninger til et godt samarbejde mellem skole og hjemmet.
En værdibaseret klar holdning til ”Trivsel og læring”: Læring og trivsel
“Klassens tid” er erstattet af Trivsel samt Tema/trivsel i hele skoleforløbet
En konsekvent antimobbepolitik: Mobbepolitik uddybet
Screening af alle elever allerede fra børnehaveklasse i forhold til motorik, samsyn og lyttefærdigheder: Screening af elever
Faglige test og screeninger på alle årgange for at sikre, at alle elever er godt med i alle fag. Beskrivelser på alle årgange for handlingsplaner, når elever afviger fra, hvad der forventes.
Læseløft, matematikløft, boost-forløb i fagene, tildeling af tid til alle faglærere, som har elever, der skal have specifikke løft.
Evaluering på alle årgange med eleven i absolut centrum, og hvor der hele tiden fokuseres på nærmeste udviklingszone. Mål for den kommende periode: – faglige mål – sociale mål – personlige mål: Struktureret evaluering
Ressourcepersoner med fokus på at skabe optimale læringsmiljøer med trivsel og tillidsfulde elev-lærer relationer: Se f.eks. Psykolog Louise Guldberg Rasmussen ansat pr. 1. august 2020 eller Janni Kempel Christensen ny ressourceperson
Trivsel som fag med læringsmål fra 0. – 10.kl.: Læseplaner
Læsevejledere og ressourcelærere til støtte: Læsevejledning
Fokus på ordblindhed med tilbud/kurser til både elever og familier: Læsevejledning og ordblindhed
Aktivitetstid i indskolingen
Fritidstilbud til eleverne på mellemtrinnet: Aktiviteter efter skoletid
Sorg og trivselsgrupper for elever, der eks. oplever udfordringer som død i nærmeste familie eller skilsmisse, som de kan dele med ligesidede og med gode supervisorer: Samtalegrupper og Omsorgsgrupper
Stort fokus på generel og specifik kompetenceudvikling hos medarbejdergruppen, således at de netop føler, at de kan mestre de forskellige forhold, som er afgørende for at gøre en forskel på en stor skole i dag.
Mere end 300 dobbeltlærer lektioner
Introforløb – fokus på det 1. møde med skolen (0.kl., 4.kl., 7. kl. og 10.kl.) Se f.eks. “Kommende 0. klasser prøver at gå i skole” eller “10. klasse trivselsdag i Fussingø“
Og meget andet…

Velbesøgt fyraftensmøde vedr. ordblinde elever

10. klasse trivselsdag i Fussingø

Læsevejlederne Line Degn og Mette Søndergaard modtager sammen med skoleleder Hans Myhrmann NOTA’s Læsevejlederpris 2019

3: Skolen til fremtiden

Vi har konkrete aktiviteter og indsatser, der gør, at vores skole udvikles med henblik på at forberede og give eleverne kompetencer til det liv og arbejdsliv, de vil opleve i en nærtstående fremtid.

Dynamisk definition af faglighed

Som bekendt er det svært at spå, især om fremtiden – og fremtidens uddannelser, job og arbejdsliv bliver næppe, som vi kender det i dag. Det er bl.a. i dét lys, at vi på Randers Realskole arbejder med en dynamisk definition af faglighed, der tager udgangspunkt i vores stolte historie og dna, hvor tradition og udvikling altid er gået hånd i hånd. Det betyder, at de kendte fag og de nye tiltag sættes sammen og komplimenterer hinanden, således at de nye tiltag gradvist bliver en naturlig del af traditionen og skaber den nye sammenhængende faglighed.

Udvikling med fagpædagogisk fokus

Som nævnt indledningsvis oprettede skolen 2009 en stilling/et ansvarsområde som ”Udviklingschef”. Udviklingschefen er helt centralt placeret i organisationen og har bl.a. som opgave at tænke i udvikling af skolens læringsmæssige ressourcer, interne og eksterne samarbejder, nye læringsformer, indførelse af praksisfaglige pædagogiske tilgange og meget andet – og som udgangspunkt altid med afsæt i et CSR-perspektiv. Samlet har vi et fagpædagogisk fokus, der er med til at skabe gode læringsmiljøer med interesserede, åbne, nysgerrige, vidende, samarbejdsvante, kritisk funderede og fagligt dygtige elever.

Innovation, entreprenørskab og dannelse

Et vigtigt element i skolens arbejde med at forberede eleverne til fremtiden er vores målrettede fokus på innovation, entreprenørskab og dannelse. Det er et fokus og en tilgang, der skal indgå i alle hovedfags læseplaner – og også indgå naturligt i de tværfaglige projekter: Her skaber det konkrete afsæt i innovation og entreprenørskab tydeligvis en stærk dynamik mellem de forskellige fag. De enkelte fags styrker og muligheder fremstår langt mere skarpt – og samtidig får eleverne skærpet deres oplevelse og forståelse af innovation og tværfaglighed som en af fremtidens nødvendige kompetencer.

I et sådan projektforløb indgår fire gennemgående dimensioner: Omverdensforståelse, kreativitet, personlig indstilling og handling. Kreativitet og innovation bliver vigtige færdigheder, der bl.a. indebærer at kunne stille spørgsmål til, hvordan en given løsning vil virke i en given kontekst i forhold til specifikke brugere. Se bl.a. her: Innovation og entreprenørskab

Gode læringsmiljøer med interesserede, åbne, nysgerrige, vidende, samarbejdsvante, kritisk funderede og fagligt dygtige elever

10. klasser pitcher innovationsprojekt for erhvervsledere

Video: Praksisfagligt projekt, hvor 7. klasser bygger kuglebaner på Skovbakken. (Video: Kristian Vinther Brøndum)

Praksisfaglighed, innovation og billedkunst

Praksisfaglighed og billedkunst er aktiviteter, vi udefra er blevet pålagt at undervise i, men gerne som to separate aktiviteter. Dette gav ikke rigtigt mening for os, og derfor satte vi os for for at skabe en ny sammenhæng, og vi knyttede disse to faglige aktiviteter sammen med innovation og dannelse samt hele vores vigtige job- og uddannelsesforløb. Praksisfaglighed, innovation og billedkunst i en sammenhængende faglig aktivitet, som udover ovenstående også skal fremme elevernes bevidsthed om deres fremtidige muligheder. Igen her er det helt afgørende for os som skole, at der er denne indbyggede sammenhæng i de tre aktiviteter.

I denne forbindelse kan vi som eksempel nævne et godt samarbejde med det lokale erhvervsliv, Fonden for entreprenørskab samt VIA i Århus målrettet vedr. kursus til vores personale.

Øvrige tiltag og indsatser

Et par øvrige tiltag af en mere “tværfaglig” karakter:

Medborgerskab som fag hos de yngste for at bevidstgøre vores elever helt fra de yngste klassetrin om omsorgen for andre og hinanden. Altså dannelse i børneperspektiv.
Skills på mellemtrinnet for at sikre eleverne en god ”rygsæk” til at klare mange forskellige gøremål.
Sundhed, madkundskab og idræt i en ny sammenhæng for at bevidstgøre eleverne om fagenes natur og mange ligheder.

Et indsatsområde, der allerede er nævnt tidligere under “Skolen og omverdenen”, er vores store indsats for ordblindes fremtid i uddannelsessystemet – både vores egne tiltag på skolen og det samarbejde, vi har iværksat, vedr. voksne ordblinde og ordblinde i overgang til ungdomsuddannelser.

Ligeledes nævnt tidligere er vores indsats for elever (og hjem) med flere sprog, der er med til at fremtidssikre elevernes uddannelsesmuligheder og integration.

Naturvidenskabelige fag og fokus på kønsinklusion

Ny teknologi er på alle måder også et område, man som skole må forholde sig til – både som redskab i skolens undervisning og som kompetencemål. Den nye teknologi er også en del af skolens arbejde med STEM-fagene (Science, Technology, Engineering, Mathematics). Som led i skolens “Strategi 2023” arbejder vi på at styrke STEM-fagene – specielt med ønsket om at få flere piger til at interessere sig for naturvidenskab. I den forbindelse har vi haft et samarbejde med Teknologifonden, Experimentariet og Københavns Universitet vedr. uddannelse af vores personale. Se bl.a. her: Teknologipagten på Randers Realskole

Digital dannelse

Digital dannelse er også en naturlig udløber af den nye teknologi, og skolen har også her udarbejdet regler og retningslinjer, der med afsæt i skolens værdigrundlag bl.a. skal få de unge til at forholde sig kritisk til moral og etik i forbindelse med bl.a. sociale medier samt begreber som forbrugerdata, big data og brug af algoritmer i forbindelse med bl.a. forståelsen af demokrati og selvbestemmelse. Se mere f.eks. her: Digital dannelse

Som en forberedelse til fremtiden er skolen på forkant med digital ”funktionalitet” overalt på skolen, og f.eks. vores nyeste skolebygning på Fabersvej er udviklet som et moderne ”faghus” med gode muligheder for stærke samarbejdsrelationer.

Praksisfaglighed omfatter både kreativt-innovative projekter og konkret håndværksmæssig kunnen.

På Randers Realskole arbejder vi på at styrke STEM-fagene – specielt med ønsket om at få flere piger til at interessere sig for naturvidenskab.

4: Skolens mangfoldighed

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter optag og udvikling af alle børn og unge, uanset social baggrund.

En folkelig privatskole

Som omtalt i indledningen har skolen gennem sin 150-årige historie taget et klart socialt ansvar for, at det ikke kun har været ressourcestærke forældre, der har haft muligheden for at træffe et frit, værdibaseret, skolevalg til deres børn.

Vi betragter Randers Realskole som en folkelig privatskole for alle elever og forældre, som kan bakke op om skolens arbejde og vores værdigrundlag, formålsparagraf og retningsregler: Værdigrundlag

Ved optagelsessamtalen bliver skolens værdigrundlag og retningslinjer gennemgået i en dialog, så vi er sikre på, at skolens og forældrenes/elevernes forventninger og grundlæggende værdier stemmer overens.

Forskellige kulturelle og sproglige baggrunde

Med mere end 1300 elever fordelt på mere end 1100 hjem oplever vi en høj grad af social diversitet og familier med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde. Måler man på skolens evne til at løfte eleverne i.f.t. deres ”socioøkonomiske” baggrund, har skolen jf. CEPOS-målinger alle år haft en positiv løfteevne: Vores elever får højere karakterer, end man kunne forvente ud fra hjemmenes socioøkonomiske profil. Skolen har således haft en generel løfteevne på 0,5 i alle år undtagen et, hvor vi havde en løfteevne på 0,3, hvilket stadig er flot og skal ses i lyset af over 400 elevers præstationer.

Fripladsordninger: I relation til det socio-økonomiske aspekt har vi mulighed for at tilbyde forskellige fripladsordninger, som forældrene kan søge. Det kan dreje sig om ekstraordinært tilskud til friplads på samme måde som staten allerede giver tilskud. Her giver staten skolen midler til friplads på 155.000 kr., mens skolen selv der foruden afsætter 255.000 kr. til samme ordning.

Befordringstilskud: Videre giver vi 200.000 kr. til ekstraordinære tilskud til befordring for også at tilgodese familier, der kommer længere vejs fra.

Søskenderefusion: Her foruden har vi fortsat vores søskenderefusion til familierne. Der gives 10 % til barn nr. 2 og 40 % til barn nr. 3. Fordelingen af søskenderefusion er et af de elementer, vi kigger på med henblik på en evt. mere ligelig fordeling i.f.t. 2. og 3. barn.

Videre får man på samme måde søskenderefusion på 50 % ved barn nr. 2 i SFO. Søskendemoderationen udgør en samlet udgift for skolen på 650.000 kr.

Disse tiltag beløber sig samlet til mere end en million kr.

Realskolens Venner

Endnu et vigtigt aktiv her er Realskolens Venner, som er en selvstændig forening, hvis primære formål netop er at sikre, at alle elever bl.a. kan deltage i alle skolens arrangementer. Det betyder, at foreningen giver tilskud til ekskursioner, skolerejser, træningstøj til enkeltelever, når deres forældre søger. Samtidig understøtter foreningen klassearrangementer eller større ture og understøttende undervisning, som elever søger om at deltage i. Det kan eks. være sprogrejser eller scienceforløb i Sorø.

Alle familier betaler 100 kr. om året til foreningen som en del af skolepengene, og yderligere er mere end 100 tidligere familier pt. medlemmer af foreningen. På denne måde har foreningen mere end 120.000 kr. om året, som netop kan bruges til at støtte sådanne overordnede forhold. Læs mere: Realskolens Venner

Vi har også i adskillige år gjort en ekstra indsats for elever / hjem med flere sprog (p.t. 11 forskellige sprog repræsenteret): Elever med flere sprog

Samtidig er vi klar over, at det måske netop i forbindelse med optaget på skolen er her, at vi har et forbedringspotentiale. Vi har en række mulige forbedringer i kikkerten, som du kan læse mere om HER.

Vi betragter Randers Realskole som en folkelig privatskole, hvor vi er meget bevidste om, at skolen skal være et tilbud til alle.

Læs her om skolepenge og de forskellige muligheder for rabat og støtte: Skolepenge

Realskolens Venner hjælper bl.a. med, at alle kan komme med på f.eks. studieture.

5: Skolen som forebyggende instans

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der forebygger problemer med store konsekvenser for individet og samfundet.

En lang række forebyggende indsatser

Generelt er der, som mange af de nævnte tiltag ovenfor viser, en særdeles stor bevågenhed på netop den tidlige og forebyggende indsats: Ekstra lærerressourcer og dedikerede ressourcepersoner på skolen, fokus på læsevejledning, ordblindhed, motorik og samsyn, en række forebyggende screeninger, løbende evaluering af læring, dynamisk målsætning for faglig, personlig og social udvikling, omsorgsgrupper etc.

Som noget helt afgørende lægger vi også stor vægt på en forpligtende og systematisk skole-hjem-dialog – helt fra de første indslusningssamtaler og igennem hele skoleforløbet. Netop dialogen og det tætte skole- hjemsamarbejde er afgørende for at sikre forebyggelse frem for helbredelse.

I de forgående afsnit har vi også vist, at vi ikke kun har fokus på at være noget unikt for elever og forældre – men også på at tage aktiv del i lokalsamfundet og skoleudvikling på landsplan.

Ingen trivsel, ingen læring

Trivsel, tryghed og læring – og præcis i den rækkefølge – er skolens opskrift på at skabe et reelt fællesskab blandt klassens og hele skolens elever. Vi ser trivsel som en forudsætning for læring, og det er en opskrift, der sikrer, at vi har meget få og små konflikter i dagligdagen.

Vi handler markant og konsekvent ved selv små ændringer hos den enkelte elev. Det er en klar del af samarbejdet med hjemmet, som vi har forpligtet os på. Det kan være i forhold til eks. fravær, mistrivsel i klassen eller hjemme, skilsmisse og tilsvarende sorgproblematikker, selvskade eller psykisk ubalance.

Professionelle ressourcepersoner

Vi har et professionelt fagfællesskab og beredskab, hvor vi, som tidligere nævnt, har ressourcepersoner ansat, som i det daglige sparrer med de respektive klasseteams, ligesom de pågældende ressourcepersoner også tilbyder eleverne og forældrene direkte sparring/dialog. Herudover kan vi tilbyde indsatser, der spænder fra PPR over læsevejledning, diætist og kostafklaring, fysioterapi, psykolog, omsorgsgrupper af forskellig art m.m. Selvom vi således har fokus på at forebygge frem for at helbrede, kan vi i sjældne situationer blive nødt til at gå skridtet videre med at få hjælp udefra af eksperter for at få genetableret trivslen hos den enkelte elev. Her er samarbejdsparterne typisk PPR, UUR og SSP – og i helt særlige tilfælde børnepsykiatrisk afdeling.

Dagligt fokus på trivsel, fysisk og psykisk sundhed

I det daglige har skolen i øvrigt en lang tradition for at arbejde med fysisk og psykisk sundhed igennem bevægelse, motion, sport, sund kost, røgfrit liv… – alt sammen holdninger, værdier og daglige tiltag, der tjener som forebyggende arbejde.

Forståelsen af sammenhængen mellem god læring og god trivsel er en integreret del af vores dagligdag: Læring og trivsel

Trivsel er således altid en del af hverdagen, og i skoleforløbet er det de enkelte klassers lærerteams, som i dagligdagen har fokus på, at den enkelte elev er i trivsel. Dette foldes mere ud på fastlagte trivselsdage, hvor dagens tema er trivsel i klassen og trivsel for alle. Desuden er trivsel også et egentlig fag på skemaet, som har egne mål og lærerplaner på alle årgange: Læseplaner

Indsats på samfundsniveau

På samfundsniveau har vi altid deltaget aktivt i forhold til et rummeligt arbejdsmarked. Det betyder, at vi har en særskilt politik på dette område, og denne betyder igen, at 6 % af arbejdsstyrken pt. er omfattet af forskellige sociale klausuler.

Her foruden har vi et meget tæt samarbejde med Jobcenter Randers, hvor vi tit påtager os opgaven med at lave praktiklignende forløb for voksne, som eks. er kommet skævt ind på arbejdsmarkedet eller har oplevet traumatiske oplevelser i deres arbejdsliv, som har medført længerevarende sygdom og sårbarhed ved at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ofte er det lykkedes os her efterfølgende at ansætte disse praktikanter, fordi de netop ved fælles hjælp har genvundet deres selvværd og nu udfylder en vigtig funktion i virksomheden, således at de indgår i arbejdsstyrken på ligevægtige vilkår med de øvrige ansatte.

Som tidligere nævnt indgår vi også i netværket, Ledermentor, som Jobcenter Randers Erhverv står som initiativtager til, og det har i mange sammenhænge skabt tætte netværkssamarbejder omkring generelle tiltag vedr. forebyggende indsatser, men også specifikt vedr. eks. det rummelige arbejdsmarked på et mere overordnet plan.

På Randers Realskole er “Trivsel” er fast fag på skoleskemaet – med selvstændige læseplaner

I 2018 fik skolens et certifikat som en anerkendelse af virksomhedens samlede indsats og bidrag til at skabe et rummeligt arbejdsmarked i Randers Kommune.

Certifikatet er et bevis for, at virksomheden tilbyder bl.a. fleksjobs samt meningsfulde praktik-, afklarings-, jobtrænings- og jobmuligheder for udsatte borgere og ledige på kanten af arbejdsmarkedet.

6: Fokus på rettigheder og konventioner

Vi har konkrete aktiviteter og indsatser, der understøtter de grundlæggende rettigheder for alle.

Respekten for børns rettigheder og lige muligheder

Skolens værdigrundlag og fokus på sammenhængen mellem trivsel og læring skaber gode læringsmiljøer men udspringer også af respekten for børns rettigheder og lige muligheder for det enkelte individ – herunder forståelsen af ”pligter og rettigheder”: Skolens værdigrundlag

Skolens kodeks kan, lidt forenklet, oversættes med ikke at gøre noget ved andre, som du ikke vil have, at andre skal gøre ved dig. Vi prøver i det daglige samvær med eleverne at opøve dem i at opføre sig ordentligt. Vi lægger vægt på god dannelse og gør en dyd ud af at beskrive, hvad dette betyder i forskellige sammenhænge.

Som del af undervisningen kommer vi i mange sammenhænge omkring forståelsen af friheds- og menneskerettigheder, demokratiske principper, børnekonvention, medborgerskab etc. – både set i en historisk og en nutidig, samfundsmæssig og politisk kontekst.

Demokrati og rettigheder også i praksis

Ud over som del af undervisningen er demokrati og rettigheder også en levende og praksisorienteret del af skolens liv – bl.a. igennem elevråd, som mødes ca. en gang om måneden for at drøfte forhold af fælles værdi. Der foruden har vi et særskilt elevråd for 10. klasse. Elevrådets forretningsudvalg på tre personer holder møder med skolens leder i forlængelse af hvert elevrådsmøde, samt når der i øvrigt er behov for dette. Indholdet kan eks. være elevønsker om nye rekvisitter, muligheder i frikvartererne eller helt overordnede forhold, som har betydning for eleverne.

Samme forretningsudvalg i elevrådet deltager i vores årlige gennemgang af undervisningsmiljøet på skolen. Her gennemgås det fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø med en afdelingsleder, hvorefter evt. afsluttende drøftelser også har skolelederen som deltager: Undervisningsmiljø

Der kan i øvrigt her også henvises til den tilsynsførendes redegørelse for 2019-20. Her deltog Kurt Ernst, som er tilsynsførende, i forskellige mødeaktiviteter desangående, og inviterede efterfølgende de unge til fælles drøftelse: Tilsynserklæring

Elevdeltagelse i løbende dialog og evaluering

Eleverne deltager også i den forpligtende og jævnbyrdige dialog mellem skole og hjem, der danner grundlag for den løbende evaluering og målsætning for hver enkelt elevs udvikling fagligt, personligt og socialt: Struktureret evaluering

Endelig bliver eleverne også inddraget ved evt. udslusningssamtaler eller andre samtaler, der kan have større betydning i deres liv (jf. Børnekonventionen). Vi overholder i øvrigt alle retningslinjer relateret til menneskerettighedskonventionerne. I forhold til eleverne medvirker disse rettigheder blandt andet til, at eleverne sikres mulighed for at udtale sig i alle forhold, som angår dem. Også her er disse retningslinjer offentliggjort på vores hjemmeside, så alle kan se, hvordan vi handler, når samarbejdet mellem skole og hjem kan være besværliggjort. Se f.eks.: Udskrivning af elever

Trivsel og antimobning

Vi er, som alle andre, desværre ikke 100% en mobbefri skole, men vi har klare retningslinjer for, hvordan vi betragter mobning og ikke mindst handler, hvis vi bliver bekendt med mobning. Denne er offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside. Og netop det faktum, at alle skal sige ja til gensidig respekt og respekt for hinandens egenart betyder, at gentagelse af mobning ikke finder sted! Se mere: Trivsel og antimobbepolitik

Skolens værdigrundlag bygger bl.a. på respekt og lige muligheder for det enkelte individ.

Alle, der vil gå på Randers Realskole, skal sige ja til værdien af gensidig respekt og respekt for hinandens egenart.

Vi har også helt klare retningslinjer for, hvordan vi betragter mobning, og ikke mindst hvordan vi handler, hvis vi bliver bekendt med mobning. Det betyder bl.a., at gentagelse af mobning ikke finder sted…

7: Elevens videre vej i uddannelsessystemet

Vi har konkrete aktiviteter eller indsatser, der understøtter kvalificerede uddannelsesvalg og fremmer, at eleverne går videre i uddannelse.

Meget stor udskolingsafdeling

Vi har altid, i hvert fald siden starten af 60’erne, haft en meget stor udskolingsafdeling. Pt. har vi 33 klasser fra 7.- 10. klasse, og vi har hvert år knap 400 elever, som går ud af enten 9. eller 10. klasse. Derfor er elevernes videre vej i uddannelsessystemet helt naturligt en topprioritet for os.

Struktureret og løbende evaluering

Når eleven går fra 3. til 4. klasse samt fra 6. klasse til 7. klasse, evaluerer vi hver enkelt elevs skoleforløb ud fra evalueringsprocessen: Struktureret evaluering. Vi har klare forventninger til, hvad en elev skal kunne f.eks. i 4. klasse på det faglige, sociale og personlige plan. Viser der sig her forhold, som vi har talt om ved flere skole-hjem samtaler, som endnu ikke har givet det forventede resultat, så sætter vi målrettet ind med en ny afstemning af forventningerne.

Det samme sker i overgangen fra 6. – 7. klasse, og da alle elever kommer i nye klasser i 7. årgang, er det igen helt afgørende, at evalueringsprocessen i mellemtrinnet sker i tæt samarbejde med elev og forældre, så der hele tiden laves klare og realistiske målsætninger for det fremadrettede arbejde. Dette sker naturligvis på samme måde, når eleven skal videre fra Randers Realskole i enten 9. eller 10. klasse, så alle elever får det bedst mulige afsæt til 10. klasse eller den valgte ungdomsuddannelse.

Omfattende koordination med alle ungdomsuddannelser

Alle vores elever i 8. klasse skal stifte bekendtskab med de forskellige indgange til erhvervsuddannelserne. Ønsker nogen at fortsætte dette kendskab i en progressiv retning i 9. og 10. klasse, tilbyder vi også dette. Her ud over skal alle 9. klasser se de gymnasiale ungdomsuddannelser samt vores eget 10. klasseforløb, således at de opnår et så stort kendskab til valg af fremtidig ungdomsuddannelse som muligt. Af samme grund har vi et meget stort og koordineret samarbejde med UU-vejledere og alle ungdomsuddannelser i byen.

10. klasse: Et modnende år på Tradium

Vores 10. klasser har vi siden 2013 valgt at placere på Tradium. Her får de mulighed for at være i et studiemiljø på en ungdomsuddannelse – kombineret med Randers Realskoles gode tilgang til det at gå i skole. På denne måde bliver 10. klasse starten på en ungdomsuddannelse frem for en afslutning på grundskolen.

I forhold til 10. klasse hos os er ca. halvdelen af eleverne nye og har således ikke gået på skolen tidligere. Flere af disse elever har ofte i deres tidligere skoleforløb haft forskellige typer af udfordringer, så dette 10. skoleår bliver for denne gruppe også et meget centralt år, hvor de oplever at få en helt ny start. De genfinder motivationen for at gå i skole, og de lærer relativt hurtigt flere af de vigtige dyder, som er så centrale i vores skolesyn. Det kan eksempelvis være at kunne strukturere en hverdag, at gøre sig umage, men også – og måske mest afgørende – at blive en del af et fællesskab med unge og voksne, som er opmærksomme og interesserede i dem.

I udskolingen har vi oven på vores stærke faglige profil også afgørende fokus på personlig og social udvikling, der skal styrke elevernes viden, selvtillid og selvværd – klar til ungdomsuddannelse og det videre liv. Der arbejdes bl.a. i forskellige projekter innovativt, kreativt og tværfagligt – på billedet præsentation af et 10. klasses projekt over for forældre og en række erhvervsfolk fra Netværk Randers.

Uddannelsesparathed

I udskolingsforløbet, som beskrevet ovenfor, skal alle elever før valg af ungdomsuddannelse redegøre for deres valg på en saglig måde, hvor de sammenligner de mulige uddannelsesvalg og argumenterer for, hvorfor de netop ønsker at gøre, som de vil. Herefter sker den sidste uddannelsesparathedsvurdering.

Uddannelsesparathed er en af flere vigtige overskrifter i vores udskoling. Langt de fleste elever er uddannelsesparate, men er der specifikke forhold, som gør, at eleven i december i 8. klasse, hvor første udtalelse gives, ikke er parat, så medfører dette konkrete handlingsplaner i forhold til enten personlige, sociale eller faglige kompetencer, så eleven efterfølgende kan blive vurderet uddannelsesparat.

Ca. 20 elever i 8. og det halve i 9. klasse bliver ikke erklæret uddannelsesparat, og alligevel opnår langt de fleste af disse også at blive uddannelsesparate ved den endelige vurdering. For få af dem handler dette også om, at vi sammen finder frem til, hvad der er bedst for den enkelte for netop at blive uddannelsesparat.

Opfølgning på alle elevers videre uddannelse

Vi følger op på samtlige vores elever og sikrer, at de alle påbegynder 10. klasse, efterskole, et udlandsophold eller en ungdomsuddannelse, når de forlader os. Uanset hvad de vælger, er det helt afgørende for os, at vi har motiveret dem og været med til at sikre et godt grundlag for valg af videre uddannelse.

Samlet set fører vores mange indsatser til, at alle vores afgangselever (der ikke tager på studierejser eller lign.) i både 9. og 10. klasse begynder på en ungdomsuddannelse – med god fastholdelsesprocent (se evt. data for 1999-2020 her). Som vi ofte italesætter, så ønsker vi at være det ”bedste afsæt for fremtiden”.

En række samarbejder åbner døre for eleverne

I alle tænkelige undervisningsforløb, hvor det er hensigtsmæssigt eller funktionelt, samarbejder vi med ungdomsuddannelser og det lokale erhvervsliv. Det kan være i forhold til eks. innovation og dannelse, Science og STEM-forløb, job og uddannelse og naturligvis også i relation til erhvervspraktik i 8. klasse samt alle typer af virksomhedsbesøg og gæstelærere i skoleforløbet.

Det kan også være i forhold til såkaldte talentforløb initieret af os eller en af ungdomsuddannelserne, hvor eleverne kommer på besøg på de forskellige ungdomsuddannelser og bringes sammen med ligesindede og meget interesserede elever i en bestemt faglig sammenhæng.

Som det er fremgået, sætter vi stor pris på samarbejde på tværs, og ikke mindst brede og store samarbejder, hvor erhvervsliv og kommunen også indgår, giver stor værdi for os at deltage i.

Randers Ungdomsskole: En strategisk alliance

Vi har et meget konstruktivt og gensidigt givende samarbejde med Randers Ungdomsskole For flere år siden har de overtaget vores valgfagsundervisning, som primært løber af stablen efter skoletid, så eleverne, der kommer langvejs fra, også kan deltage i disse uden igen at skulle ind på skolen om aftenen.

Flere af vores lærere underviser fortsat her, men også mange undervisere fra andre skoler kommer ind på skolen og får dermed et nuanceret indtryk af, hvad vi kan tilbyde. Det samme gør elever udefra, som deltager på et af disse hold, og det er rigtig vigtigt.

Dette samarbejde har næsten bevirket en strategisk alliance, hvor vi sammen har været med til at sætte nye normer for projekter, som er kommet alle unge i kommunen til gavn – netop fordi alle i byen kan tilmelde sig de aktiviteter, som ungdomsskolen tilbyder. Her vil jeg igen trække Science Randers frem, som netop startede på Randers Realskole, men som nu kører i ungdomsskoleregi og derfor er blevet for alle i kommunen. Ud over et fagligt fællesskab har det også bevirket et stærkt fællesskab socialt eleverne imellem – men i særdeleshed også kollegaerne imellem på grundskoleniveau og på ungdomsuddannelsesniveau.