IT i undervisningen
Medbring egen computer fra 4. klasse
Medbring egen computer fra 4. klasse
På Randers Realskole er brugen af IT og bærbare computere en naturlig del af undervisningen. IT anvendes målrettet for at fremme elevernes læring, understøtte både de faglige mål, de digitale kompetencer og en konstruktiv vidensdeling.
Brugen af IT begynder i indskolingen, hvor lærerne efter behov henter et sæt ”lånecomputere” ind i klassen.
Allerede i 4. klasse er behovet for at bruge IT i undervisningen så stort, at eleverne skal anskaffe sig egen bærbare computer. Denne anvendes både hjemme og på skolen – og fungerer på dén måde som en slags digital skoletaske. Skolen har et stærkt IT-system, der bl.a. gør, at der ikke stilles store krav til den computer, man skal anskaffe sig. Se mere nedenfor.
Også på dette område har vi nogle klare regler, der skal tilgodese både trivsel og læring. F.eks. skal computeren ved timens start være lukket, og læreren styrer herefter, hvornår computerne skal bruges i undervisningen. Computeren skal som princip kun anvendes, når det er relevant, og man må kun besøge undervisningsrelevante hjemmesider. Se mere under Regler og retningslinjer
Alle de programmer, eleverne skal bruge, findes på skolens eget IT-system ”RRS-Adgang”. Disse programmer skal ikke installeres på elevens bærbare computer. Det eneste, der skal installeres er et lille program (fås til både Windows og Mac).
Når eleven har fået “RRS-Adgang” overtager skolens IT-system “styringen”, og eleverne får adgang til alle de nødvendige programmer. Det betyder også, at man som elev gemmer alt sit materiale på skolens server – og dermed har tilgang til det overalt, hvor man har adgang til internet.
Det er et særdeles driftssikkert system, som Randers Realskole selv har udviklet og også solgt til en række skoler over hele Danmark.
Dette IT-system betyder også, at der ikke er store krav til elevernes bærbare computere. De nedenstående specifikationer vil således være tilstrækkelige.