Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

Undervisningsmiljø

”Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø”

Denne lov fra august 2001 kræver, at alle uddannelsesinstitutioner skal gennemføre en bestemt/specifik vurdering af elevernes undervisningsmiljø. Denne vurdering kræver ifølge loven deltagelse, dels af skolens sikkerhedsgruppe dels af repræsentanter for eleverne. …. Læs mere i redegørelsen nedenfor.

Her kan du downloade seneste handleplaner:  Handleplan marts 2022    Handleplan januar 2020   Handleplan december 2017

”Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø”

Lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø blev vedtaget august 2001. Denne lov kræver, at alle uddannelsesinstitutioner – og dermed også Randers Realskole skal gennemføre en bestemt/specifik vurdering af elevernes undervisningsmiljø. Denne vurdering kræver ifølge loven deltagelse, dels af skolens sikkerhedsgruppe dels af repræsentanter for eleverne. ….

På Randers Realskole kommer hensigten med loven ikke som et chok. Vi er en virksomhed, der beskæftiger sig med mennesker, og vi har som udgangspunkt en konstruktiv, kritisk kundegruppe, som forholder sig til alle 3 hovedområder, som undersøgelsen dækker. Overordnet kan man sige, at vi som virksomhed – som skole aldrig ville have en chance for hverken kortsigtet eller langsigtet overlevelse, hvis vi ikke netop havde en stadig fokus på det fysiske – det psykiske og ikke mindst det æstetiske miljø. Vi bliver hver dag, hver måned, hvert år målt på vores evne til at tage denne opgave alvorligt. …

Hvad var vi hidtil gjort til sikring af elevernes undervisningsmiljø!

Det ”psykisk- æstetiske aspekt”

1: Skolens værdigrundlag og formålsparagraf jf. bilag 1.
Skolen hviler på begreber som gensidig tillid og respekt. Ansvarlighed – ansvarsfølelse samt naturligt at skabe et miljø, hvor de givne anlæg og evner kan stimuleres udvikles.

2: Visitationssamtaler.
Alle elever og forældre kommer til en indledende samtale, hvor gensidige forventninger præsenteres. Ansvar og pligter analyseres, og vi skaber grundlaget for det, som skolegang handler om, nemlig samarbejde. Jf. bilag 2, generelle procedurer for modtagelse af nye elever.

3: Introduktion af nye lærere?
En stor skole med et klart værdigrundlag har en række politikker og procedurer. Det er af helt afgørende betydning, at de medarbejdere, som rekrutteres til Randers Realskole kender værdigrundlaget til bunds og dets praktiske betydning og udmøntning i hverdagen. En medarbejdermappe og en tutorordning kan være delelementer heraf (jf. bilag 3).

4: Den daglige praksis.
Ved skoleårets begyndelse besøger ledelsen samtlige klasser og genopfrisker de til enhver tid gældende aftaler og pligter. Det præciseres bl.a. , at samtlige elever på Randers Realskole har en forpligtigelse til i deres daglige virke at arbejde for, at den mobningsfrie skole eksisterer. Der bliver talt om, at såvel elever som lærere er repræsentanter for Randers Realskole 24 timer i døgnet, og at det naturligvis forpligter.

Skolens opdeling i mindre afdelinger skal bl.a. sikre, at intet område – ingen elever glemmes. Samtlige afdelingsmøder indledes med en rundspørge til den aktuelle trivsel i klasserne/siden sidst.
”Hvad er gjort?”
”Hvad kan vi gøre?”
”Kræves der nye tiltag?”

Ledelsen praktiserer i sit daglige virke ”den åbne dørs politik”. Det betyder, at ingen medarbejder – ingen elever går forgæves, såfremt en væsentlig problemstilling kræver ledelsens aktuelle involvering.

5: Skemalagt undervisningsmiljø (UVM)
I erkendelse af, at al samvær med mennesker til tider skaber konflikter eller problemstillinger, som kræver handling, har vi skemalagt en ugentlig lektion under betegnelsen ”klasselærerens tid”. Det er en lektion, som tillægges primærlærernes fag til sikring af, at problemstillinger belyses og afklares med det samme uden at det får konsekvenser for den daglige undervisning. En gang årligt afvikler vi på alle klassetrin ”klasselærerens dag” – en dag, hvor klasselæreren har alle timer, og hvor omdrejningspunktet er trivsel.

6: Skole – hjemsamarbejde.
Skolegang, og ikke mindst succesfuld skolegang, forudsætter samarbejde. Man kan roligt sige, at skolens krumtap er et velfungerende skole – hjemsamarbejde. Vores erfaringer fortæller os, at ”glade børn har nemmere ved at indlære”. Det tager vi særdeles alvorligt. Vi ved, at forældre generelt ønsker for deres børn, at de får en faglig og spændende skoledag. Vi kan og vil derfor ikke acceptere forhold, som truer skolens virksomhed. Til sikring af dette har vi på alle årgange evalueringsmaterialer, som kræver forpligtende deltagelse af både elever og forældre og lærerne. Dette materiale introduceres løbende for både elever og forældre. Der er tale om et progressivt materiale op gennem alle årgangene, hvor nøgleordet netop er trivsel. Spørgeskemaerne for 5. til 10 klasse udarbejdet af DCUM er på alle områder dækket ind af vort evalueringsmateriale. Det er endvidere vor oplevelse, at det materiale vi anvender løbende bedre er i stand til at tegne et realistisk billede af en udvikling, end et spørgeskema er det. (Jf. bilag 4 ”Skole – hjemarbejde”.)

7: ”Den enkelte elev sat i centrum” – et eksempel.Jvf bilag 5 ”9. skoleår som eksempel”.

Det ”fysiske aspekt”

En ting er det ”æstetisk, psykiske”, men helheden skabes alene ved, at de fysiske rammer er af en sådan standard, at de 2 andre forhold giver mening. Her er det væsentligt, at flere forhold inddrages. Det handler om økonomi – det handler om sikkerhed – det handler om pædagogik, det handler kort sagt om prioritering. Vi har som alle andre virksomheder gennemført den lovbestemte APV, og vi kan naturligvis henvise til denne handlingsplan.

Her foruden:

A: Rengøring er af væsentlig betydning for os. Et analysearbejde har skabt et overblik over både rengøringsniveau og uddannelsesniveau for servicepersonalet. Vi har bevidst valgt eftermiddagsrengøring, således, at eleverne ser og dermed forstår ”den usynlige hærs” betydning, men også fordi arbejdspladsen således fremstår i en ordentlig stand, hvis og når vi modtager gæster i eftermiddags- og aftentimerne. Når eleverne netop oplever, at rengøringen igangsættes, er det også meget nemmere at få dem med til at opretholde et pænt niveau.

B: Vedligeholdelsen på skolen sikres via budgetlægning og prioritering, men også ved, at vi har ansat 2 pedeller med håndværksmæssig baggrund, hvilket betyder, at vi har langt nemmere ved at forebygge end at helbrede. Vi anvender – kan man sige – ”bonus pater-princippet, det hjemlige eksempel”. Hvis eleverne oplever en skole i en, når vi sammenligner os med andre, usædvanlig høj standard, så tror vi på, at eleverne sammen med os vil passe på en skole, der har mange år på bagen. Af større vedligeholdelsesopgaver fra det seneste år kan nævnes: Modernisering af 2 klasselokaler – nymaling af en ældre fløj dvs. 15 klasselokaler samt 3 gangarealer – opsætning af nye gardiner og opslagstavler til samme fløj. Endelig har skolen som princip og hensigt hvert år at indkøbe 2 nye ergonomisk rigtige klassemøbelsæt.

C: Afslutningsvis skal vi pege på, at skolen har valgt at ophænge en række kunstværker over alt på skolen efter det tidligere nævnte princip. Ud over, at det naturligvis skaber en god fysisk ramme f.eks. for samlinger eller egentlig undervisning i anvendt billedlæsning, er det næsten for oplagt at pege på den rent æstetiske værdi. ….

Hvad vi konkret vil gøre i forhold til undervisningsmiljøvurderingen på Randers Realskole:

I forlængelse af ovenstående indledende betragtninger, har vi på Randers Realskole valgt at gennemføre arbejdet på følgende måde:

1: Indledende møde med alle berørte parter, hvor planen for miljøvurdering udarbejdes.

2: Vi vil som arbejdsgruppe samlet gennemgå skolens fysiske rum og efterfølgende opliste forskellige fokuspunkter til senere behandling i arbejdsgruppen.

3: Udarbejdelse af prioriteret handleplan i forhold til problemfelter.

A) Hvad er problemet

B) Hvordan løses problemstillingen?

C) Hvem gør hvad og hvornår?

D) Opfølgning: Kontinuerlig evaluering af handleplan.