Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

ESG – en vigtig del af skolens strategi

Oplæg af Jeanette Fangel Løgstrup

Et kort indblik fra vores aften med netværk og oplæg fra Jeanette Fangel Løgstrup om bæredygtighed og ESG – Environment, Social, Governance. Efter oplægget satte Jeanette et par ord på begreberne, og hvorfor det også er vigtigt for Randers Realskole at tænke bæredygtigt og socialt ansvarligt.

Bæredygtig- og social ansvarlighed er noget, vi på Randers Realskole arbejder særdeles seriøst og strategisk med. Det er ikke kun noget, vi siger, men rent faktisk også noget vi udlever, hvilket man kan læse meget mere om her: Samfundsansvar og social ansvarlighed

Læs mere under videoen nedenfor.

Dagligdagen på skolen afspejler vores fokus på ESG

Som skole er vi bevidste om, at vi kan være med til at påvirke vores elever til at tænke bæredygtighed ind i dagligdagen. Går man en tur på skolens gange ser man eksempelvis FN’s verdensmål udsmykke vores vægge, ligesom de er skrevet ind i alle vores læseplaner. Vi arbejder praksisfagligt med bæredygtighed, innovation, social ansvarlighed og entreprenørskab i forløb og projekter, hvor eleverne eksempelvis samler penge ind til velgørenhed, er i en uges brobygning på Tradiums erhvervsuddannelser, arbejder med socialprojekter og meget mere.

Vi påtager os et ansvar

Det gør vi ikke fordi, det er politisk korrekt, men fordi det giver mening i forhold til vores værdigrundlag og den måde, vi arbejde med skole på – og fordi det virker! Det er med til at skabe vores gode læringsmiljøer. Det er med til at skabe interesserede, åbne, nysgerrige, vidende, samarbejdsvante, kritisk funderede og fagligt dygtige elever. Ikke mindst kan vi som skole i sidste ende være med til at udvikle forandringsagenter, der i fremtiden vil passe godt på miljøet, lokalsamfundet og hinanden. Det ansvar tager vi på os.