25 års jubilæum i indskoling og SFO

“Vi sætter spor…”

I anledningen af vores 25 års jubilæum i indskolingen og SFO´en har vi i denne uge, 9.-11. september, haft tre anderledes, sjove og kreative dage afsluttende med stor festdag fredag.

Onsdag blev brugt til fælles information med morgensang, hvorefter eleverne arbejdede i værksteder med at plante blomster i gamle gummistøvler, sko og lign. De satte også deres fodspor på et lærred, som skulle hænges op i SFO’en til børnefesten fredag.

Torsdag kom der 2 gøglere, som satte gode og kreative spor i børnene. Der var en flot optakt med en forestilling, hvor eleverne blev introduceret til cirkus, gøgl m.m. Herefter var alle elever i 2 værksteder, hvor de selv kunne udfolde akrobatiske evner ved at gå på line, køre ethjulet cykel, jonglere, akrobatik og meget mere. Afsluttende var der en forestilling, hvor gøgl blev taget endnu et niveau op – hvor eleverne grinede og råbte i 30 minutter.

Fredag holdt vi kæmpe børnefest. Kl. 10.30 gik vi holdvis til SFO´en, hvor der var hoppeborge, rodeotyr, levende bordfodbold, slush ice, popcornmaskine og en masse andet gøgl  🙂

Festen sluttede kl. 15 og afrundede på den helt rigtige måde vores fejring af 25 års jubilæum.

Se video og den fine kavalkade af billeder nedenfor.