8. årgang: Brobygning på Tradiums erhvervsuddannelser

I uge 6 var hele 8. årgang på Randers Realskole i brobygning på Tradiums erhvervsuddannelser. Her fik de mulighed for at prøve kræfter med fagretningerne TEK, STIL, BYG og MAD. Eleverne prøvede f.eks. at lave mad fra bunden, bygge broer af spaghetti, bøje og svejse i metaller samt vaske og style hår på hinanden.

På Randers Realskole har vi fokus på praksisfaglighed, og i ugens løb har eleverne dokumenteret deres læringsprocesser igennem billedkunst, foto og redigering. Udstillingen med billeder fra de forskellige fagretninger blev præsenteret på Randers Realskole om fredagen, hvor både faglærer, ledelse og 7. årgang var inviteret.

Eleverne skulle samtidige pitche deres udstilling, hvilket der kom et flot og meget brugbart resultat ud af. Eleverne fra 7. årgang fik indsigt i brobygning, og faglæreren fra Tradium var meget begejstret for billederne og elevernes lærerige tilgang til brobygning.

En stor tak til Tradium og deres faglærer for stort engagement og for det flotte relationsarbejde, de har udvist i løbet af ugen. Ikke mindst en stor tak til alle lærerne på Randers Realskole, som har udvist en masse gåpåmod og brugt mange timer for, at projektet kunne udføres.

Se billederne nedenfor.