8. klasser på tur til Berlin

Berlin ist sehr schön

Tre af vores 8. klasser er vendt hjem til Randers efter fire begivenhedsrige dage i Tysklands hovedstad, Berlin.

Klasserne delte en bus og boede på samme hotel, centralt beliggende i forhold til shopping, restauranter og adgang til de flest seværdigheder i byen.

Det var fire lærerige dage. Alle eleverne erhvervede sig masser af både faglig læring (f.eks. ved besøg på det Olympiske Stadion og Museet Story of Berlin) og social læring (hensyn til hinanden og at kunne begå sig i en storby).

Klasserne havde på forhånd arbejdet med Berlin i timerne på skolen, og de var godt forberedte på mødet med det tyske.

Efter hjemkomsten er der masser af indtryk der skal fordøjes. Timerne bliver brugt på f.eks. visning af fotos fra turen, kombineret med fremlæggelser på tysk.

Det er helt sikkert, at de tre 8. klasser alle nu har en god fornemmelse af tiden under nazismen, den kolde krig og ikke mindst Berlin som en moderne, pulserende storby.