9. klasse: Fællessamling med “De blå stjerner”
Fællessamling med nuancer
I dag har vi haft fællessamling for alle 9. klasserne. Skolen havde inviteret ”De blå stjerner”. Det er danskere med en anden etnisk baggrund, som fortæller om deres opvækst og integration i det danske samfund – både de positive og de udfordrende historier.
I dag hed overskriften ”Nuance”, hvor foredragsholderne forsøgte at lære eleverne at se på verden med mere nuance; at blive klog på nogle ting, før man skriver ”hate”-opslag på facebook m.m.
Der blev snakket meget om kommunikation, om at være nysgerrig og åben fremfor at være fordomsfuld.
Igennem hele foredraget kunne eleverne via deres telefoner stille spørgsmål til “de blå stjerner”, og det blev flittigt brugt. Endelig skulle eleverne slutte af med at svare på 2 spørgsmål, og det var tydeligt, at mødet med “de blå stjerner” havde flyttet nogle synspunkter.
Tak for et godt og lærerigt foredrag. www.merenuance.nu
Se billederne nedenfor.