Corona-information jul-nytår 2021-22

Hvis dit barn bliver smittet

1: Kontakt smitteopsporingen på 3232 0511 og følg deres anvisninger.

2: Kontakt dit barns klasselærer eller alternativt afdelingslederen.

I forhold til opstart d. 5. januar har vi sendt et informationsbrev til alle forældre på forældreintra. Vi opdaterer løbende.

Bemærk iøvrigt reviderede definitioner på nærkontakter og øvrige kontakter:

Ny definition af nære kontakter/husstandskontakter

Dem, den smittede deler hjem med, – værelseskammerat på lejrskoler, overnattende gæster mv. Nære kontakter/husstandskontakter skal gå i selvisolation, – på 4. dag pcr-test og 6. dag kviktest. Selvisolation kan ophæves efter negativt svar på 4. dagstesten.

Nære kontakter/husstandskontakter med smitte inden for de seneste 12 uger skal ikke selvisolere sig eller gøre andet.

Vaccinerede med 3. stik skal ikke selvisolere sig. Dog testes som ovenfor.

Som nær kontakt/husstandskontakt skal du selv booke tid til test på coronaproever.dk. Du kan få oplyst et rekvisitionsnummer af den person, som er smittet, der giver dig hurtigere adgang til en pcr-test.

Det nummer kan den smittede finde på sundhed.dk, og det nummer skal du indtaste, når du booker tid.

Hvis du ikke kan holde afstand til den smittede, anbefaler Sundhedsstyrelsen også at gå i selvisolation, selvom du har fået det 3. stik eller har haft Covid-19 inden for de seneste 12 uger.

Øvrige kontakter

Alle, der har en relation til den smittede, som er uden for hjemmet.

Eks. en klassekammerat og læreren, som har været sammen med eleven, der er smittet.

Her anbefales hurtig test (selvtest eller kviktest). Desuden en 4. dagstest efter sidste kontakt til den smittede. Ovenstående forudsætter, at du har været sammen med den smittede person inden for 48 timer, før personen fik symptomer (eller 48 timer før den positive test, hvis personen ikke har symptomer).

De, der er vaccineret 3. gang skal også lade sig teste. Kun de, der inden for de seneste 12 uger selv har været smittet, skal ikke lade sig teste.

Andre eksempler på ”øvrige kontakter”:

”Har været til møde, til undervisning eller på din arbejdsplads har siddet ved siden af eller lige over for en person med covid-19.”

”Har været til middag eller lignende med en person med covid-19.”

”Har siddet i bil eller dyrket kontaktsport med en person med covid-19.”

”Har en klassekammerat i din stamklasse med covid-19.

Listen er ikke udtømmende.