Fantastisk fælles fest for 7. og 8. klasserne
Onsdag aften var skolen lavet om til et kæmpe “festland”, hvor de 425 elever fra 7. og 8. årgang hyggede sig sammen på tværs af klasserne.
Helt fra begyndelsen var alle opsat på at få en festlig aften. Eleverne stod i kø for at komme ind, og da dørene åbnede, spurtede de ind i bedste udsalgsstil for at få lov at prøve det bedste først.
Og der var – som billeder og videoer viser – nok at prøve: Rodeotyre, diskotek, karaoke, surfboard, blind pudekamp, spillebule og meget andet. En super aften, hvor det sociale sammenhold blev dyrket på bedste vis. Se videoer og billeder nedenfor.