FN’s store læsedag
Alle har ret til at læse!
Med mottoet ”Alle har ret til at læse” fejrer Randers Realskole FN´s internationale læsedag den 9. september.
Som en skole med en stærk faglig forankring har vi tydeligt fokus på elevernes læsekompetencer. Faglig læsning i alle fag, jævnlige screeninger og læsetest sikrer, at vi hele tiden værner om og udvikler den enkelte elevs læsekompetencer.
Dagen i dag har budt på spændende oplevelser i læsningens univers, der har ”pirret” elevernes nysgerrighed ved at invitere dem ind i en verden, som sagtens kan måle sig med levende billeder. Gode læsekundskaber er værdifulde i jagten på den rigtige uddannelse og det gode liv…
Vi har haft forskellige tiltag på de forskellige alderstrin:
Indskoling:
- Små elever fik læst højt af de store elever
- Forfatterbesøg i Musikhuset: Jørn Jensen (fx skrevet Palle-bøgerne)
- Højtlæsning i klassen
- Natur-bingo på Skovbakken
Mellemtrin:
- Højtlæsning og hyggestund med venskabsklasser
- QR-løb
- Forfatterbesøg i Musikhuset. Jørn Jensen, der blandt andet har skrevet Palle-bøgerne og Koldt blod.
- Faglig læsning
- Stjerneløb
Udskolingen:
Her har dagen haft et ”twist”, så det flugtede med vores STEM-strategi (hvor ”STEM” betyder Science, Technology, Engineering and Mathematics). Vi ved jo, at disse fag har fået og fremover vil få større betydning for vores hverdag og i vores arbejde. På læsedagen har vi således haft fokus på faglig læsning i STEM-fagene, krydret med et spændende foredrag af bl.a. Kim Kofoed fra Kattegatcentret.
Se blandede billeder fra dagen nedenfor.