Første skoledag for vores førskolebørn

På en lidt kølig men heldigvis tør lørdag tog vi imod 50 førskolebørn, der skulle have deres første skoledag.

Vi havde forsøgt at tilrettelægge dagen, så den på trods af de nødvendige Corona-hensyn kunne blive en positiv oplevelse. Vi startede således med en “fælles” dans, som alle både børn, forældre og personale deltog i.

Efterfølgende skulle børnene fotograferes både individuelt og i deres grupper. Herefter skulle nogle deltage i aktivitet udenfor, mens de andre fik vist deres garderober, tegnet en tegning og fik deres undervisningsmaterialer.

Inden dagen sluttede var der tid til at lege, og selvfølgelig var der børn, som ikke ville hjem, da de hellere ville blive og lege med deres nye ven 🙂

Alle er nu klar til at møde mandag morgen, hvor den nye dagligdag skal læres.

Læs mere om de mange fordele ved vores tidlige skolestart. 

Se billederne nedenfor.