Fondsstøtte fra Fonden for Entreprenørskab
Fondsstøtte fra Fonden for Entreprenørskab forankrer innovation og entreprenørskab hos Randers Realskole
På Randers Realskole arbejder vi med at opøve kreativitet og samarbejde, når vi arbejder med innovation, entreprenørskab og dannelse. For os er det nemlig vigtigt, at vi klæder vores elever på til at møde den evigt foranderlige verden uden for skolens trygge rammer. På Randers Realskole tager vi fx udgangspunkt i social innovation og entreprenørskab, da vi vægter at give tilbage til den by, der har støttet os igennem vores 150 års virke.
Vores mange års erfaring betyder, at vi har et solidt fundament til at udfolde indsatsen, som vi ser forener praksisfaglighed og læring. Vi er derfor både glade og stolte, når vi nu kan afsløre, at vi har fået fondsstøtte fra Fonden for Entreprenørskab til bl.a. kompetenceudvikling af alle vores lærere i innovation og entreprenørskab. Helt konkret betyder det, at vi nu forankrer indsatsen strategisk for alle vores knap 1350 elever i 0. – 10. klasse. Du kan læse mere om indsatsen HER.
Vi ser frem til at fortsætte vores givtige samarbejde med Fonden for Entreprenørskab, der allerede har budt på mange fagligt spændende muligheder og et omfattende netværk.