Idrætsdag i indskolingen
Motion, sjov og udfordringer
Den årlige idrætsdag blev afholdt i dag 28. august. Som tidligere år forblev indskolingen, 0.-3. klasse, på skolen, mens de “ældre” elever tog til Langvang Stadion.
Billederne nedenfor er fra indskolingens arrangement, og som det ses blev dagen en super god oplevelse: Masser af motion, sjov og udfordringer – og med velfortjente pauser med bl.a. lækre boller sponsoreret af Realskolens Venner.
En rigtig god dag med fokus på samarbejde, motion og bevægelse. Både elever, pædagoger og lærere hyggede sig sammen med smil på læben og sved på panden.