9.C hjælper med at knække cancer
Et positivt projekt på alle måder
Knækcancer-showet i 2015 berørte eleverne i 9.C så meget, at de sammen med lærerne besluttede at starte en indsamling, og de har arrangeret en række events, hvor der nu er samlet hele 10.000 kr. ind til kampen mod cancer. De har f.eks.:
- Solgt æbleskiver rundt omkring i Randers
- Løbet adventsløb med sponsorer på
- Solgt kage og saftevand på skolen
- Startet et loppemarked på Instagram
Udover at samle penge ind til det gode formål har eleverne også arbejdet med emnet i fag som matematik, biologi, samfundsfag og dansk. Klassens sammenhold er blevet styrket i takt med projektets udvikling, og på den måde har de også løftet sig socialt og kulturelt.
Randers Realskole og ikke mindst Realskolens Venner har støttet arbejdet og gjort det muligt at føre projektet ud i livet, og 9.C sender en tak til både dem og alle øvrige, der har støttet initiativet.