Livsvidner fra krigen
Fra venstre: Rikke Hjortshøj (barnebarn af Ebba), lærer Gülsah Hilmi, Ebba Hjortshøj samt Margit H. Rasmussen
Ebba Hjortshøj og Margit H. Rasmussen fortalte
Hun dansede med dem alle en efter en. Hun hviskede dem i øret. Nogen troede, at hun bare var ude på at score mændene. Men både hun og de vidste, at de dansede med livet som indsats. Ebba Hjortshøj, søster til Aksel Sørensen, som var chef for den legendariske A/S-gruppen i Randers, var på besøg 24. april.
Eleverne fra 8. D og 8. G var samlet i Tænketanken, og stemningen var helt fortættet, da Ebba begyndte sin fortælling om de farefulde begivenheder for 70 år siden under Nazi-Tysklands besættelse af Danmark. A/S-gruppen var en af de få modstandsgrupper, der var involveret i både fabriks- og jernbanesabotage, men også i våbenmodtagelser. Ebba på 94 år var kurér for sabotagegruppen.
Margit H. Rasmussen, datter af Aron Laursen, som også var en aktiv medlem af modstandsbevægelsen, kunne læse beretninger op, som var skrevet ned efter Danmarks befrielse. Her kunne Margit fortælle, hvordan Aron blev tortureret på politistationen i Vestergade under Gestapos forhør – man havde nemlig fundet nogle faldskærme inde på hans værelse.
Se billeder nedenfor fra arrangementet