Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

Naturfagsmaraton for 6. årgang

Igen i år deltog vores 6. klasser i naturfagsmaraton. Den seneste uge har eleverne arbejdet kreativt og innovativt med årets opgaver. Her har de blandt andet bygget fremtidens skraldespande, rumrobotter og Storm P maskiner, mens andre har produceret deres egen naturlige maling. Det har været bekræftende at følge elevernes tilgang til de praktiske opgaver, hvor de har sluppet fantasien fri, men samtidig lært en masse fagligt om emnerne.

Ved dagens store finale dystede vi mod andre skoler hos Paderup Gymnasium. Her skulle eleverne præsentere deres egne modeller og dyste i vidensopgaver!

Vi løb med sejren i hele tre opgaver – godt gået af vores seje elever og lærere.

Tak til arrangørerne fra Naturvidenskabernes Hus for endnu et meget spændende og lærerigt forløb, og tak til Paderup Gymnasium for igen at afholde finalen og stille dygtige elever til rådighed som hjælpere.

Se billederne nedenfor.