DM i skolehåndbold: Guld til pigerne. Sølv til drengene.

Se flere og nye billeder i galleriet nederst

Super præstation af både piger og drenge

Pigerne og drengene fra vores 8.-10. klasse har i årets løb deltaget i Skoleligaen i håndbold, hvor der deltager spillere fra 8. klasse til 1.G

Begge hold har klaret sig fantastisk og er nået til finalerne, der blev spillet i Fredericia i dag tirsdag 23. maj.

De stolte trænere Klaus Bøge og Mikkel Alexander Thomassen kan berette om en guldmedalje til pigerne og en sølvmedalje til drengene. Stort tillykke til begge hold.

Pigerne spillede finale mod ISI Idrætsefterskole (fra Ikast) og vandt 26-19. Alle på holdet leverede en flot indsats, og Cecilie Kilsgård var i hopla og bidrog flot både angrebs- og forsvarsmæssigt. På trods af, at vi tidligere havde tabt til ISI Idrætsefterskole 2 gange i løbet af året, så var vi til dagens kamp motiverede og meget tilfredse med til sidst at kunne hive sejren og pokalen hjem.

Målscorere:
Cecilie Kilsgård: 8
Mathilde Bonde: 2
Sarah Neess: 2
Julie Hammer: 3
Emilie Just: 5
Karoline Mathisen: 3
Frida Møller: 1
Caroline Ringsted: 2

Drengene spillede også skoleliga finale, men tabte desværre til ISI Idrætsefterskole og måtte derfor være glade for sølv.