Randers Realskole støtter med Knæk-cancer armbånd
Alberte og Freja fra 7. A er tæt på deres mål om at indsamle 100.000 kr. til knæk-cancer.
Skolen har købt 125 knæk-cancer armbånd, så alle skolens ansatte synligt kan støtte op med genbrugsplast på håndleddet.
Som vi nævnte forleden, så bakker Randers Realskole op om virkelyst, innovation og entreprenørskab, og derfor er vi ekstra stolte over, at Alberte og Freja laver et så imponerende projekt. Dels samler de ind til knæk-cancer, og dels er de flotte armbånd, de sælger, lavet af genbrugsplast i samarbejde med organisationen Strandet. I år er 5. år med knæk-cancer indsamling, og Albertes lillesøster Andrea, der er kommende elev på skolen, er også med i arbejdet.
Der kan stadig købes armbånd:
Armbånd koster 50kr og kan betales/bestilles via mobilpay: 31 33 33 32 (skriv navn og klasse i tekstfelt, så bliver de leveret på skolen). Følg pigernes indsamling på Instagram: Ateam knæk-cancer
På billederne ses blandt andet skoleleder Hans Myhrmann med Alberte og Freja, samt klasselærer Mathias Bak ved leveringen af de 125 armbånd.