Samarbejde med Aarhus Universitet
“Language as a Tool for Learning”
Vi har haft besøg af Helle Hansen, der er forsker på Aarhus Universitet. Helle er tilknyttet LTL-forskningscentret på Aarhus Universitet (Language as a Tool for Learning) og er i gang med at undersøge, om man kan forbedre tekstforståelse hos elever i udskolingen ved enten at koble læsning af en tekst med oplæsning af den samme tekst eller ved at koble billeder i form af en tegneserieudgave af teksten. Kort beskrevet: Vil det hjælpe eleven i dets læsning og forståelse af en tekst, at man enten underbygger det med billeder eller lyd.
Udover at bidrage til væsentlig læringsforskning, vil eleverne også blive introduceret til en skønlitterær tekst, der ikke er en del af deres normalpensum, og samtidig vil de få indblik i, hvordan en videnskabelig undersøgelse udføres.
Som skole vil vi naturligvis gerne bidrage til forskningen, og vi glæder os til at få præsenteret resultatet af den undersøgelse, vi har været med i, fortæller udviklingschef Christian Møller.