Science Camp møder astronaut og rumforskere

Science Camp Randers møder rumforskere og astronaut

Mandag d. 16. marts 2015 var Science Camp Randers en del af et stort program: Mød en rumforsker for en dag.

I naturvidenskabernes Hus i Bjerringbro stillede holdet op med 8 stande om årets arbejde: Hvordan skaber vi en rumbase på mars.

Hele dagen var der besøg af den danske astronaut Andreas Mogensen. Han skal op på rumstationen ISS d. 1. september i en uge og lave diverse forsøg.

I en hel time besøgte Andreas og andre VIP’ere fra den danske rumfartsindustri standene. Derudover var der 150 andre gæster.

Eleverne fik selv lejlighed til at udforske diverse workshops. Se nogle af billederne fra dagen.