Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

Skolens første ESG-rapport

ESG – Bæredygtighed og social ansvarlighed med sund fornuft

Med udgivelsen af vores første ESG-rapport har vi taget et nyt skridt i vores arbejde med bæredygtighed og social ansvarlighed. Det er et arbejde, der kun lige er startet, og som vi skal og vil udvikle på i lang tid fremover.

Arbejdet med ESG har fokus på bæredygtighed og social ansvarlighed blandt både ledelse, medarbejdere og elever, og det ligger i naturlig forlængelse af vores mangeårige arbejde med CSR samt vores indsats vedrørende Danmarks Private Skolers ”7 samfundsløfter”.

På Randers Realskole vil vi være med til at gøre en forskel

Dette er ikke blot en mulighed, men en nødvendighed, hvis vi ønsker at skabe en positiv indflydelse på en bæredygtig fremtid. Som skole har vi en forpligtelse til at bidrage til denne forandring, og vi ønsker at klæde vores elever bedst muligt på til at blive de forandringsagenter, der i fremtiden skal passe godt på kloden, samfundet og hinanden.

Rapporten spiller også sammen med vores kommende strategi, ”Mod til nye generationer”, der introduceres i 2025. Denne vil have ESG som det gennemgående omdrejningspunkt for, hvordan vi blandt andet implementerer bæredygtighed og social ansvarlighed i alle vores læseplaner. Vi ser meget frem til fortsat at udbygge vores og elevernes læring inden for dette vigtige område.

Vi håber, I har lyst til at læse med.