Skolens orkester på ældrecenter
Randers Realskoles brass band afholdt koncert på Ældrecenter Thors Bakke
Smilet er den korteste vej mellem to mennesker. At musik formår at bringe smilene frem, kunne vi nikke bekræftende til i dag, hvor Randers Realskoles brass band sammen med musiklærerne Karin og Jens spillede for beboerne på Ældrecenter Thors Bakke. Beboerne lyttede med fra altanerne og haven, og også pårørende var inviteret med i Corona-sikker afstand.
Koncerten er startskuddet på et smukt venskab og samarbejde. Vi har nemlig inviteret Ældrecenter Thors Bakke til at være med i vores spirende Projekt #Nonnehaven, hvor vi vil skabe et grønt mødested og læringsrum på tværs af generationer på udearealerne ved vores skolebygning på Fabersvej 1.
Et af vores helt grundlæggende ønsker med projektet er at give tilbage til det lokalsamfund, der har støttet os i 150 år. Projekt #Nonnehaven er under udvikling, og der arbejdes pt. på at rejse midler til projektet hos fonde og lokale samarbejdspartnere.
Se videoer og billeder nedenfor.