Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

Store læsedag 8. september 2023

En eventyrlig læsedag

I anledningen af FN’s Internationale læsedag tog indskolingen og mellemtrinnet på en eventyrlig læserejse. Med kufferterne fulde af læselyst besøgte eleverne mange forskellige genrer og læsemetoder. Der var eventyrligt besøg af Klodshans, gyserhistorier i kælderen, book-tasting, de store læste højt for de små og meget meget mere.

Tak til vores læsevejledere og bibliotekar-Karin for at tilrettelægge et helt fantastisk program – og til vores seje elever for at slippe læselysten fri.

I samarbejde med BookBites deltog vi også i ”læs og gør en forskel”, hvor BookBites donerer et beløb pr. læste minut og støtter børns skolegang i Cambodia. Vi elsker at være med til at gøre en forskel.

Alt i alt en helt igennem god og sjov læsedag. ”Alle har ret til at læse”.

Se billederne nedenfor.