Tidligere skolebestyrer Per Braae er død
Per Braae: 31. januar 1935–12. januar 2017
Tidligere skolebestyrer Per Braae døde torsdag 12. januar 2017 efter længere tids sygdom. Der er bisættelse lørdag kl. 13.00 fra Essenbæk kirke i Assentoft.
Per Braae var skolens mand
Per Braae var i høj grad skolens mand. Han har været både elev, lærer, viceinspektør og til sidst skolebestyrer.
Han blev ansat som lærer i 1958, hvor han primært underviste i matematik og fysik. Fra 1977 blev han ansat som viceinspektør og fra 1984 var han skolebestyrer, indtil han i 1998 stoppede og gik på velfortjent pension.
Per Braae var gennem alle årene højt respekteret og vellidt af både elever, forældre samt skolens lærere og kolleger.
Æret være hans minde.