Lyt til denne side med ReadSpeakerLyt

8. årgang: Let rumpen og gør en forskel

Det har været endnu en fantastisk innovationsuge, hvor social innovation igen har været temaet for 8. årgangs projekt: Let rumpen og gør en forskel. Ugen har blandt andet budt på oplæg med Christian Bach fra Operaen om fællesskaber og det at være en god vært, samt vores udviklingschef Christian Møller, der talte om frivillighed og fællesskaber.

Eleverne har været engagerede og arbejdet dedikeret med deres gode idéer. Af gode projekter kan blandt andre nævnes:

Danmarks største Luciaoptog

Samarbejde med GAIA Museum, Rethinker og Skandinavisk Designskole og afholdelse af ”Danmarks største Luciaoptog”, hvor over 200 mennesker gik gennem Randers’ gader for at sætte fokus på forskellighed. Optoget blev en stor succes og fik mediernes bevågenhed med blandt andet en stor forsidehistorie på Randers Amtsavis.

Indsamling til FANT

Indsamling til FANT, hvor eleverne har knoklet med arbejde i div. butikker, bilvask, vinduespudsning, indsamling af pant og meget mere.

Se evt. mere om skolens spændende samarbejde med FANT (For a new tomorrow)

Giv julen mening

Indsamling til ”Giv julen mening”, hvor eleverne har været rundt i Randers efter donationer, lavet kagesalg, indsamlet brugte ting og sager, som de har pakket ind til gaver.

Fællesskaber på tværs af generationer

Fællesskaber på tværs af generationer, hvor klasserne i samarbejde med Ældresagen har arrangeret rundvisning på skolen for mere end 40 fremmødte pensionister, samt samarbejde med Operaen Randers, hvor unge og ældre har kunnet mødes og spille spil, hygge sig og lære af hinanden.

Man bliver helt igennem stolt af at se vores elever påtage sig opgaven med så stor indlevelse og ikke mindst respekt for de mennesker, de har omgivet sig med. Det er har været fantastisk at opleve, hvordan fællesskabet træder frem i sådan en uge – både på tværs af klasserne, alle kollegaer hjælper til, samarbejdspartnere og hele byen bakker op om elevernes initiativer.

En stor tak til hele lærerstaben for jeres store engagement, og en særlig tak til alle samarbejdspartnere, der har støttet op om vores elever.

Se de gode videoer og billeder nedenfor fra ugens mange aktiviteter 🙂