Innovation, entreprenørskab og dannelse
I de forløb, hvor det i de didaktiske overvejelser giver mening, arbejdes der på elevernes udvikling af innovationskompetence. Udgangspunktet heri er de fire dimensioner: Handling, Kreativitet, Omverdensforståelse og Personlig indstilling.
Et eksempel kunne være at arbejde med podcast. I dette arbejde er der mulighed for at tilgodese de fire dimensioner på flg. måde:
Handling:
Tage initiativ til at lave interviews med folk med anden baggrund med henblik på at bruge dette i elevernes egne podcasts. Desuden stiller det også krav til samarbejde i forbindelse med gruppearbejde omkring udarbejdelse af podcasts.
Kreativitet:
Udarbejdelse af egne podcasts ud fra egne idéer og initiativ. Der arbejdes digitalt med stemmer, lyd, effekter, baggrundsmusik og andre virkemidler.
Omverdensforståelse:
Gennem udarbejdelse af podcasts og i mødet med andre mennesker får eleverne en forståelse for omverdenen, forskellige kulturer og værdier.
Personlig indstilling:
Igennem arbejdet med podcasts bliver eleverne udfordret på deres subjektive indstilling. De bliver tvunget til at være selektive, hvad angår indhold og samarbejdspartnere. Ved nogle podcasts kan det udfordre eleverne på at være personlige og tage stilling til, om de er parate til at ”udlevere” sig selv ved at fortælle personlige oplevelser.
Planen er, at man på hver årgang planlægger mindst ét fælles forløb, hvor der arbejdes innovativt og med de fire dimensioner. Derudover vil man altid forsøge at tilgodese og implementere tankerne i de fire dimensioner i sin undervisning.
Tema: Det moderne og det folkelige gennembrud
Mål for læring
Eleven kan sætte tekster i perspektiv til litterær og kulturel tradition og udvikling gennem litteraturhistorisk læsning.
Emner
Skrevne, æstetiske og multimodale tekster fra perioden
Tema: Danskhed
Mål for læring
Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske udtryksformer.
Emner
Tekster og andre udtryksformer der beskriver/visualiserer danskhed i forskellige tidsperioder og inden for forskellige genrer.
Tema: Nyere noveller (fra 00’erne)
Mål for læring
Sprogforståelse
- Eleven kan vurdere tekstens sproglige virkemidler.
- Eleven har viden om sproglige virkemidler
Tekstforståelse
- Eleven kan forstå komplekse tekster.
- Eleven har viden om metoder til vurdering af teksters formål og perspektiv
Emner
- Genrekendskab
- Kendskab til forfattere fra 00’erne og deres skrivestil (minimalisme, fremmedgørelse m.m.)
Tema: Sagprosa
Mål for læring
Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper.
Emner
- Skrevne og multimodale sagtekster, fx:
- Artikler
- Tv- og still reklamer
- Reportager
- Kronikker
- Pressefotos m.m.
Tema: Socialrealisme
Mål for læring
Eleven har viden om kulturelle og litterære perioder.
Emner
Fokus på litteraturperiodens tekster, forfattere og udtryk evt. også inddragelse af socialrealistiske forfattere uden for perioden.
Tema: Drama
Mål for læring
Eleven har kendskab til genren og dens undergenrer og dens udtryks- og formidlingsform.
Emner
- Skuespil, manuskript, tv-skuespil mm.
Det kan være oplagt at arbejde med drama som genre under et af de øvrige overemner i 9. klasses læseplan.
Tema: Ondskab
Mål for læring
Eleven kan reflekteret indleve sig i teksters univers som grundlag for fortolkning.
Emner
Der arbejdes med emnet ondskab: Definitioner af forskellige former for ondskab evt. vist gennem diverse genrer som fx film, billeder, skrevne tekster og andet.
Tema: Forfatterskabslæsning
Mål for læring
Eleven har viden om genre, sprog, symbolik, forfatterværk og fortæller.
Emner
- Forfatterbiografi
- Kendskab til forfatterens skrivestil og motiver
- Romanlæsning og evt. uddrag
- Noveller af forfatteren