Samlede mål for læring
Livsfilosofi og etik
Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Bibelske fortællinger
Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger
Kristendom
Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark
Tema: Hvad er tro?
Emner:
Fortællinger fra mytologier og religioner beretter på forskellige måder, om, hvad det vil sige at tro, og hvad tro er for noget. I arbejdet med disse myter og fortællinger belyses begrebet fra forskellige vinkler.
Tema: Hvad er misundelse?
Emner:
Begrebet misundelse er behandlet i mange religiøse tekster og mytologier. I arbejdet med disse kan eleverne få belyst begrebet og samtidig se og opleve begrebet i en religiøs, billedlig og mytisk fremstilling.
Tema: Hvad er drømme?
Emner:
Drømme er en væsentlig del at mytologien i mange religioner. Gennem en drøm åbenbares noget for et menneske og ofte er drømme medvirkende til at sætte noget i gang, og drømmen kan medføre en handling.
Tema: Hvad er det at være anderledes?
Emner:
Forståelse af, hvad det vil sige at være anderledes eller hvad ”anderledeshed” er for noget, er meget relevant i forhold til at være menneske blandt andre mennesker. Gennem et arbejde med historier og fortællinger, der fortæller om ”anderledeshed” og/eller normalitet får eleverne flere vinkler på emnet, og de får mulighed for at udvide deres normalitetsbegreb.
Tema: Hvad sker der, når man dør?
Emner:
Døden er et grundvilkår i menneskelivet og at forholde sig hertil er en væsentlig del af at forholde sig til livet. Eleverne skal i arbejdet gøre sig tanker om og skabe sig en viden om, hvad der konkret og materielt sker når et menneske dør. Men dertil hører også mere filosofiske overvejelser over, hvad der sker efter døden?
Tema: Hvornår er man stærk?
Emner:
Historier og fortællinger kan på forskelligvis berette om at være stærk. I arbejdet med dette skal eleverne undersøge forskellige sider af at være stærk. De vil møde både den fysiske og den mentale styrke. De vil desuden skulle tænke over, om det at være svag kan være en styrke.