Innovation, entreprenørskab og dannelse
I arbejdet med innovation og entreprenørskab i faget natur teknologi er der fokus på idéudvikling, proces og produkt. Gensidige relationer mellem mennesker, natur og samfund og de tilhørende interessemodsætninger og problematikker er centralt.
Innovation og entreprenørskab i natur/teknologi har til formål at udvikle elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle på en naturfaglig baggrund. Her skal eleverne arbejde med produktudvikling fra idé til prototype, eksempelvis igennem innovative forløb, hvor eleverne arbejder med egne løsninger til deres egne problemformuleringer. Grundlæggende skal eleverne lære natur/teknologi samtidig med, at de udvikler forbedringer af produkter, metoder og problemløsende forslag af relevans for andre. I innovation vægtes det højt, at forbedringerne er originale i sammenhængen.
Eksempler på konkrete forløb i faget hvor innovation og entreprenørskab er naturligt integreret:
Fælles forløb i indskolingen: Bevægelse på land.
Undervisningen tager afsæt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Eleverne arbejder eksperimenterende med produktudvikling, afprøvning og undersøgelser.
6. årgang: Naturfagsmaraton
Naturfagsmaraton er bygget op omkring engineering-didaktikken. Engineering er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, som tager udgangspunkt i at løse et konkret problem eller behov. Undersøgelse, idégenerering, design, planlægning, konstruktion, test og justeringer går forud for løsningen af problemet. Eleverne arbejder med praktiske løsninger på praktiske problemstillinger ud fra engineering-designmodellen, samtidig med at de lærer om naturvidenskab og teknologi.
Tema: Teknologi – Elektricitet
Mål for læring
Eleverne skal opnå et indledende kendskab til, hvad elektricitet bruges til.
Eleverne skal finde eksempler på elektriske apparater og desuden lære om, hvordan man tidligere klarede sig uden elektricitet.
Jeg kan give eksempler på, hvad elektricitet bliver brugt til.
Jeg kan give eksempler på, hvordan man engang klarede sig uden elektricitet.
Emner
Hvad er elekticitet
Statisk elektricitet
Stød
Sådan laver man elektricitet – sol, vind, brændsel
Hvilke ting i lokalet benytter elektricitet
Hvad sker der, når man slukker for en fryser
Tema: Teknologi – Vand skifter form
Mål for læring
I dette forløb skal eleverne tilegne sig viden om vands forskellige tilstandsformer, og hvilke faktorer der gør sig gældende i forbindelse med et skift i tilstand.
Derudover skal eleverne tilegne sig viden om, at andre stoffer også kan ændre tilstand.
Jeg kan vise, at vand har forskellige tilstandsformer.
Jeg kan forklare, hvad der skal til for, at vand skifter tilstandsform.
Jeg kan forklare, at andre stoffer også kan ændre tilstand.
Emner
Er der forskel på vand og is?
Hvor bliver vandet af, når man koger det i en gryde uden låg?
Tema: Mennesket – Krop og sundhed
Mål for læring
Formålet med forløbet er, at eleverne lærer om kroppens opbygning og om, hvad der skal til, for at kroppen er sund.
Jeg kan sige navnene på kroppens dele og udpege dem.
Jeg kan forklare, hvad kroppens dele bruges til.
Jeg kan beskrive, hvad der er sundt for min krop.
Jeg kan beskrive, hvad et sundt måltid er.
Emner
Hvad er kroppen lavet af
Hvorfor er der blod i kroppen
Tema: Mennesket – Rokketænder
Mål for læring
I dette forløb er fokus på mælketænder, og hvordan de udskiftes. For børn i seks-syvårsalderen er det en stor ting at skifte sine tænder.
Jeg kan vise forskellen på fortænder og kindtænder.
Jeg kan undersøge og beskrive tænder.
Jeg kan sammenligne tænderne hos et pattedyr og et rovdyr.
Emner
Fortænder, hjørnetænder og kindtænder
Mælketænder og rokketænder
Pas på huller!
Tema: Mennesket – Sanserne
Mål for læring
Det er hensigten, at eleverne igennem dette forløb opnår viden om menneskets fem sanser og deres samspil med hjernen.
Jeg kan opremse menneskets fem sanser.
Jeg kan undersøge de fem sanser.
Emner
Lugte, syn, høre, føle og smage
Tema: Natur – Plantedele
Mål for læring
Forløbet har til hensigt, at eleverne skal sætte fokus på, hvad planter er, og hvordan de er opbygget. Desuden arbejdes der med, hvilken funktion plantens dele har.
Jeg kan undersøge, hvordan en plante er opbygget.
Jeg kan fortælle om, hvordan en plante er opbygget ud fra en model.
Jeg kan fortælle om plantedelenes funktioner.
Emner
Hvad er en plante
Hvordan vokser en plante godt
Planter på skolen og planter i huset – ude og inde
Plante dele
Blomster og bestøvning
Frø og frugter
Tema: Natur – Insekter i vand
Mål for læring
Forløbet har til hensigt, at eleverne skal komme til at kende til dyregruppen insekter og dens kendetegn, og at de skal lære at indsamle og undersøge levende insekter.
Jeg kan beskrive, hvordan et insekt er opbygget.
Jeg kan bruge forskellige værktøjer til at indsamle dyr i vandet med.
Jeg kan bruge min viden om vandlevende dyr til at indrette et akvarium, som dyr kan leve i.
Jeg kan tegne et insekt, der lever i vandet.
Emner
Hvad er et insekt
Insekter du kender
Vandinsekter du kender fra sø og å
Guldsmed og vandkalv
Tema: Vejr og klima – Nedbør
Mål for læring
I dette forløb skal eleverne lære at kende forskel på forskellige former for nedbør, observere vejret og lave enkelte forsøg med nedbør.
Jeg kan følge med i læsningen af en fagtekst.
Jeg kan observere vejret.
Jeg kan undersøge nedbør.
Jeg kan fortælle om, hvad nedbør er.
Emner
Kan regn være godt vejr?
Er varme altid dejligt?
Hvilken slags vejr kan du bedst lide – og hvorfor?