Innovation, entreprenørskab og dannelse
I arbejdet med innovation og entreprenørskab i faget natur teknologi er der fokus på idéudvikling, proces og produkt. Gensidige relationer mellem mennesker, natur og samfund og de tilhørende interessemodsætninger og problematikker er centralt.
Innovation og entreprenørskab i natur/teknologi har til formål at udvikle elevernes kompetencer til at skabe, udvikle og handle på en naturfaglig baggrund. Her skal eleverne arbejde med produktudvikling fra idé til prototype, eksempelvis igennem innovative forløb, hvor eleverne arbejder med egne løsninger til deres egne problemformuleringer. Grundlæggende skal eleverne lære natur/teknologi samtidig med, at de udvikler forbedringer af produkter, metoder og problemløsende forslag af relevans for andre. I innovation vægtes det højt, at forbedringerne er originale i sammenhængen.
Eksempler på konkrete forløb i faget hvor innovation og entreprenørskab er naturligt integreret:
Fælles forløb i indskolingen: Bevægelse på land.
Undervisningen tager afsæt i den naturvidenskabelige arbejdsmetode. Eleverne arbejder eksperimenterende med produktudvikling, afprøvning og undersøgelser.
6. årgang: Naturfagsmaraton
Naturfagsmaraton er bygget op omkring engineering-didaktikken. Engineering er en anvendelsesorienteret og problemløsende tilgang, som tager udgangspunkt i at løse et konkret problem eller behov. Undersøgelse, idégenerering, design, planlægning, konstruktion, test og justeringer går forud for løsningen af problemet. Eleverne arbejder med praktiske løsninger på praktiske problemstillinger ud fra engineering-designmodellen, samtidig med at de lærer om naturvidenskab og teknologi.
Tema: Træerne omkring os
Mål for læring
Eleven kan bruge fagbegreber til at beskrive træer med og kan beskrive planters tilpasning til et bestemt levested.
Eleven kan undersøge, hvordan planter har betydning for fotosyntesen.
Emner
- Løvtræer, nåletræer
- Næring, energi
- Klorofyl
- Co2, kul og ilt
- Fotosyntese
- Plantecelle, grønkorn
Tema: Pladetektonik, jordskælv og vulkaner
Mål for læring
Eleven kan ud fra modeller beskrive, hvordan jordskorpen er delt op i plader, samt fortælle om teorien om pladetektonik.
Eleven kan beskrive sammenhængen mellem pladernes bevægelse, dannelse af vulkaner og jordskælv.
Emner
- Trykbølge
- Epicenter
- Tsunami
- Magma, lava
- Askesky
- Kontinentalplade
- Oceanbundsplade
Tema: Vores affald
Mål for læring
Eleven kan sortere affald og give eksempler på bæredygtige løsninger til afskaffelse af affald.
Eleven kan begrunde, hvorfor korrekt affaldshåndtering er vigtig.
Emner
- Dagrenovation
- Bæredygtighed
- Kraftvarmeværk
- Deponeringsanlæg
- Genanvendelse
Tema: Energikilder
Mål for læring
Eleven kan bruge en vedvarende energikilde i et forsøg samt beskrive en vedvarende energikilde.
Eleven kan beskrive en fossil energikilde og vurdere fordele og ulemper ved anvendelsen af forskellige energikilder.
Emner
- Fossile brændstoffer
- Olie, kul, gas
- Vedvarende energi
- Solenergi, vindkraft, vandkraft
Tema: Dyrenes tilpasning
Mål for læring
Eleven kan beskrive forskellige typer af tilpasning hos dyr samt beskrive, hvilke faktorer der kan udløse en tilpasning.
Eleven kan give eksempler på dyr med god eller dårlig tilpasningsevne.
Emner
- Bedste gener og adfærd
- Ekstreme levevilkår
- Tilpasningsevne
- Livets udvikling
Tema: Transport og teknologi
Mål for læring
Eleven kan fortælle andre om opfindelser inden for transport og om opfindelsernes historiske baggrund.
Eleven kan opsætte forsøg og lave produkter, som viser principperne bag vigtige teknologiske opfindelser i tidsperioden 1660-1920.
Eleven kan diskutere, hvordan opfindelser både kan give nye muligheder og nye udfordringer, set i et bæredygtigt perspektiv, samt sætte opfindelser i sammenhæng med en særlig tidsperiode eller historisk begivenhed.
Emner
- Forskellige transportmidler
- Brændstofmiddel, damp, benzin, diesel, el, hybrid, sol
- Videnskabsmænd
- Luftballon
- De første fly
Tema: Når planter gror
Mål for læring
Eleven kan beskrive, hvad der sker med plantens vækst, når der ændres på forhold som temperatur, lys- og vandmængde.
Eleven kan synliggøre en plantes tilpasningsevne via simple forsøg.
Eleven kan give eksempler på planter, der har tilpasset sig et specifikt levested.
Emner
- Planters trivsel i fersk- og saltvand
- Planters opbygning
- Planters tilpasning
Tema: Vandets kredsløb
Mål for læring
Eleven kan opstille modeller af vandets kredsløb samt lave en model af et vandmolekyles opbygning.
Eleven kan vurdere fordele og ulemper ved forskellige modeller af vandets kredsløb.
Emner
- Atom, molekyle, byggesten, H2O
- Tilstandsformer, is, flydende vand, vanddamp
- Fordampning, fortætning, atmosfære, nedbør, grundvand, saltvand, ferskvand